I aften

I aften
Lørdag 1. juli 1995, Lyngby.

I aften vil jeg sætte mig på en bænk
på parkkirkegårdens glatpolerede skænk
– hvor er det dog eksistentielt
med en flaske kirsebærvin og aftengrøden skinnene
med fuglefløjt og fuldegrin og fuglefløjt i vindene
bare for at ænse hvo om noget menneske gik forbi – og så’n
har det mon tid til at kigge herned eller bli’

jeg fandt ej en en bænk men et træ hvor jeg hvile
jeg så ikke mennesker kun mig selv sidde og smile
jeg nød at sidde under det træ og tro og håbe
jeg følte mig indirekte instinktivt som en tåbe
Fuglene sang, insekterne fløj, aftengrøden var så skinnene
at alle tankerne mine fløj med vindene
– tror jeg nok

Natten faldt på
Aften blev kold
Jeg slentrede hjem
og gjorde kun et holdt
så skrev jeg resten fra første vers
og troede alt var på tværs
skål jeg er fuld
Gid der var en varm dejlig sød lunefuld kone
en som hende der Lisbeth eller Lone

A 243

A 243
Lørdag 28. januar 1995, Lyngby.

Den sidste uge har jeg drukket tæt
jeg har ikke spist særlig meget mad
men alligevel har jeg følt mig mæt
jeg står op når klokken er tretten
og tror straks jeg er i retten
alting gøres præcist lovlydigt ret
og allerede ved 22 tiden er jeg træt
Og én jeg holder fanatisk meget af
ville fandeme først tale med mig den dag
jeg havde været hos min læge og sagde
at jeg har et problem med kirs’bærvinens rus
Hun ønskede nok jeg sku’ ta’ anatabus
Så det gjorde jeg for Helle jeg elsker dig
og vil ikke gøre dig ked
for ikke at lade mig råde af din kærlighed
Så nu begynder jeg på en frisk fra på mandag af
hvis jeg da ikke når at kradse den af

A 241

A 241
Torsdag 26. januar 1995, Lyngby.

Her i dag
gjorde jeg hva’ hun sa’e
jeg gik over til min læge
og klædte mig af
I sku’ hør’ hva’ jeg sa’e
og I sku’ se hvo’n han så
I sku’ mærke hvor goldt
min indre landskab det lå
for jeg har et problem
og det er ikke eksem
det er den kirsbærvin
der gi’r min sjæl et grin
og gør mig til et svin
men nu vil Helle tale med mig igen
for hun sagde to gange hun holdt meget af mig
og så fik jeg en klump i halsen gjorde jeg

Når du spør’

Når du spør’
Torsdag 19. januar 1995, Lyngby.

Når du spør’ om noget der gør ondt
så er det i orden med mig
men stiller du spørgsmål der virker angribende
så begynder jeg at hade dig
når jeg kommer hjem til en flaske kirsebærvin
Men dagen efter er det hele glemt
Og så er du atter én ven
og i øvrigt undskyld mit sprog

A 239

A 239
Mandag 3. januar 1995, Lyngby.

Pludselig griber panikken mig
Jeg åbner en flaske og tager en tår
fylder munden med den røde drik
og pludseligt er jeg væk
som en trold på et bjerg
en rocksanger på en scene
en bryder i en brydering
én der ér ingenting
jeg drikker og drikker til flasken er tom
og ønsker lidt efter at livet kunne spilles om

A 238

A 238
Lørdag 31. december 1994, Lyngby.

Her sidder jeg og patter på
en flaske kirsebærvin
og håber at nyt året overståes vel
og alle fjender slår sig selv ihjel
de satans svin
Klokken er ti minutter i fire
og der er otte timer og ti minutter tilbage
af et lorte år der var godt og skidt
et år som jeg særdeles har nydt og lidt
et år som har været helt til grin

Det er det, med det

Det er det, med det
December 1994, Januar 1995, Lyngby.

jeg føler fylde og tomhed
føler nervøsitet
angst og sorg og sved
og selvmedlidenhed
jeg har det godt af og til
jeg har det faktisk som jeg vil
som jeg tænker og føler
som om det hele er et spild og jeg er faret vild
jeg føler vrede ønsker hævn
hader pludselig alt
ønsker at skade
elsker de få der vil forstå
og så bli’r de kønne
jeg føler adrenalinet i hele min overkrop
jeg føler sgu’ livet som kirs’bærvinen mod den springende prop
det koger over brænder på føler mig afkræftet og svag
hver eneste og anden dag er det en dagligdag med sødlig smag
jeg har symptomer på depressioner og andre sjove lidelser
der kræver psykologisk bistand tand for tand
og alt andet må nu overvejes nøje for jeg har det hele
og det er ikke blot tand for tand men også øje for øje
det syder og bobler i små stød som heksehyl
det brænder som bål og stikker som en nål
arghhh-aihh-åh, en lyd der lyder som mine følelser
jeg føler bitterhed og had ønsker tit at kunne glemme
leve 102% uden for min krop og sjæl
for ellers slår loftet mig ihje
Jeg ønsker tit at være syg og ligge på et hospital
og få omsorg og konstant bevågenhed
nu da jeg ikke kan få kærlighed
for ellers er jeg bange for at livet det må gå held
jeg føler fylde og tomhed mest nervøsitet og sorg kun ringe selvmedlidenhed
jeg har det godt af og til mest skidt
det faktisk som jeg vil
og hvis vi leved’ i et anarki og ingen regler gjaldt
så skulle jeg sørge for at alt det fjendske faldt
og de som gav en smule hist og her sku’ se mig lide
og de som gav sku’ give mere for ellers vil jeg bide
de ord jeg skriver piner mig for nogen si’r jeg forstår dig ikke
det forstår jeg godt og gudskelov er ordene ikke de sidste
og jeg forstår dem heller ikke rigtig selv