24 års terror er en god vaccine
Lørdag 1. april 1995, Lyngby
Jeg er ikke vred sur eller ked
jeg er ikke sur ked eller vred
jeg føler ikke intet slippes ind
jeg ser ingen ting for jeg er næsten blind
de kan gøre og sige hvad de vil
jeg er imun
takket være de sidste 24 år
så kan jeg ikke mærke mine sår
overfølsom over for alverdens pine
24 års terror er en god vaccine
Out of control
Torsdag 16. marts 1995, Lyngby.
I can’t handle the situation this time
I feel some tears in my eyes
I’m shouting and yelling
I whisper and cry
just not for real
but a least I try
I shake my head confused as I am
try to to figure out the point of my stand
try to look at this failured man
trying to survive the best I can
Loosing my mind
Desperate and cold …
Agressive and kind …
But I don’t know the dif!
so if there is a God to see?
Then God please help me …
Jeg vælger livet
Søndag 5. marts 1995, Lyngby.
Jeg kan føle et eller andet
min hjerne synes det er euforiserende
Jeg ånder ilten dybt ned i min mave
så sybt, så dybt som alle verdens have
Jeg elsker at leve trods de svære ting
de svære valg og de valg der holder mig i sving
Jeg vælger mit liv som ét maleri
fuld af fede farver og ting som jeg kan li’
fede rytmer og psykhoterapi
for et sted derude kan jeg se den lysende sti
og denne gang
jeg siger denne gang der vil jeg ikke gå forbi
A 245
Tirsdag 15. februar 1995, Lyngby.
Lader langsomt op
Energien er i top
mit humør er på come back
rolig – jeg er ik’ på crack
alt synes lyst og jeg
har let ved at more mig
så er jeg atter på vej
Min sidste sang
Mandag 19. februar 1995, Lyngby
Jeg kan mærke et eller andet i min krop
men jeg fandeme ikke hvad det er
Er det mon min lever der er ved at sige stop!
Jeg er sgu’ så bange for hvad det kan være’
Min hjerte det banker og min sjæl er et anker
og hele molevitten tynger mig ned som en tanker
Jeg tror sgu’ det er min hjerne
der er sprængt væk i det fjerne hørte jeg mon et bump
På den anden side kan det godt være min lever
for det i kroppen føles som en klump
Lort
Lørdag 4. februar 1995, Lyngby
Jeg ryster på mine hænder
Jeg tog torsdag 2 gange 400mg antabus
Jeg drikker lørdag vidt
især når jeg ringer til vennerne
det giver en hurtig rus
og jeg ved at det’ skidt og jeg har lidt
Jeg ved det er noget lort det jeg gør
jeg ved det, men hvad skal jeg gør’?
min behovspyramide er ikke 100%
man skulle dø men først være kendt
Retsfølelse
Lørdag 4. februar 1995, Lyngby.
Panseren tog telefonen
og jeg præssenterede mig
så blev jeg stillet om
det tog sin tid inden han kom
igennem til mit øre for at berolige mig
og mene det som forhåbningsfuldt anede mig
Tak for hjælpen sagde jeg til slut
og lagde røret på og tog en tår kirsebærvin
men jeg følte mig ikke engang som et svin
Til dé kvinder
Fredag 3. februar 1995, Lyngby.
Din krop er kun et sted jeg ta’r hen
din sjæl ér kun den beliggenhed
hvor jeg finder varme og fred
dit afslappede look er kun en lem
til det sted hvor mit hjerte finder hjem
når det bløder fra dets sår
og det ser de mange år
Du er min figur
jeg elsker dig mere end du tror
og ønsker du ville være min mor
Uanset svaret er meldingen her
at hvem end du ér da har jeg dig kær
Som et suk
Tirsdag 31. januar 1995, Lyngby.
for mig betyder ordet smuk
noget jeg kan li
og jeg synes du er smuk
Livet lige nu
Tirsdag 31. januar 1995, Lyngby.
Logisk set går det rimeligt godt
bedre end jeg troede
for jeg lever ud fra de tanker og håb
jeg danner i mit hoved
Nogle er håbløse – andre fantastiske gode
Og af og til er det hele meget livsbekræftende
for alt er uden kode
Og alt er i forandring
føles som en uendelig vandring
med smukke palmer i rabatten
