A 313
Lørdag 12. august 1995, Lyngby.
Billister er folk med gummi på
der kører deres helt eget løb
og alt levende bør holde sig væk
når de trykker speederen i bund
og kommer susende på deres gummidæk
Jeg lever endnu for jeg har øjne i nakken
Effektivt er det på vej op og ned ad bakken
A 312
Lørdag 12. august 1995, Lyngby.
Solen set i et helt nyt perspektiv
der gør Dig varm Dig fratager Liv
Jeg sidder indenfor med min pc
og tænker
– hvad kan Jeg gøre ved det
og smiler ved Tanken om
at ozonhullets magt sent gør Verden tom
og Jeg skal nok heller ha’ børn
så i stedet lever Jeg Livet som en ørn
A 311
Onsdag 9. august 1995, Lyngby.
jeg bliver vanvittig ved tanken
men har patos i stemmen
når jeg snakker om mit liv
indtil jeg tar hjem og finder en kniv
står i løkken eller på planken
tynd som et siv
Lorteland
Tirsdag 8. august 1995, Lyngby.
Jeg har haft drømme om at blive til noget
men har ændret målet for alle mine mål
Jeg er taget i butikken og snuppet i toget
Jeg har skåret mig på knive og revet mig på en nål
er blevet psykhisk terroriseret og påkørt korporligt
blevet alene og af og til behandlet lidt så kærligt
Jeg har snydt og bedraget lidt og haft dét så fedt
snakket med folk arbejdsløse som uddannede
med folk af energi og dem der var udvandede
sagsbehandlere socialrådgivere psykiatere læger og psykhologer
ergo -fysioterapeuter andre kommunale nye og gamle pædagoer
Jeg har fået gode råd vejldning snak og velvilje oven i
hos de autoriserede har jeg oplevet hvad jeg kunne li’
men når jeg kommer hjem og er mig selv igen-igen
var det bare endnu en dag i håbent tegn
som siger ak gid der snart kom lidt regn
så mine håb er steget og faldet i takt
med hvordan centervagterne havde vagt
Jeg ved eller dybest set ikke længere hvordan
det skal gå mig i dette lorte land
A 310
Tirsdag 8. august 1995, Lyngby.
blomster ligger i lagner på kirkegården
på Sogenfri Station står de alle i flor
i mit hjem er der ikke flere planter nu
de døde for et par månder siden i kor
fredsliljen palmen og en jeg ikke kendte
nu er her blevet så uendeligt tomt og stille
og nu har tårene lettere ved at trille
A 309
Lørdag 5. august 1995, Lyngby.
Jeg er lidt nede over alt hvad der er oppe
så sættter jeg lidt musik på og begynder at hoppe
det gør mig i stand til at være lidt glad og humørfyldt ak ja
det vælter alle de sorte tanker omkuld og støtter min selvtillid men jeg ønsker nu alligevel at leve i en helt anden tid
Fuglen på grenen
Fredag 4. august 1995, Lyngby.
Jeg er en fulg på en gren
og min fjerdragt er ren
Grenen sidder på et træ
der står i en skov fuld af fler
men jeg tør ikke flyve derfra
for jeg er bange for at falde ned
og ende på en intensiv som en invalid
Så jeg bliver siddende på min gren
og når den ikke er der mer
så sidder jeg alligevel ikke her
A 308
Torsdag 3. august 1995, Lyngby.
Jeg krammer flasken som en bamse mod min kind
og drømmer om den brisekølige aftensommervind
jeg sidder skjult i et fængsel og hvis jeg en dag slipper ud
vil jeg flyve bort og lande på månen og stige der ned og så ud
og lind bør jorden være så den min lange kiste nemt kan bære
for dér vil jeg begraves
A 307
Torsdag 3. august 1995, Lyngby.
jeg har sgu lært at mærke min krop
fra jeg går i seng og til jeg står op
hele natten lang og i træk dagen med
jeg har lært at mærke smerte og noget lig kærlighed
noget kommer helt bevidst
noget kommer af sig selv
noget gør mig glad og andet gør mig trist og vild
meget får mig til at tro det slår mig ihjel
Jeg ved ikke hvorfor jég kan blive opmærksom på
hvad min krop siger jeg skal og ikke må
jeg sveder og fryser og ryster og nyser
det driver nig til vandvid
og det hjælper ikke at dulme eller forfatte
jeg kan snart ikke mere ha’ det
Jeg ville hellere …
Mandag 31. juli 1995, Lyngby.
Nu ville jeg hellere være svag i ånden og i hånden
dum og uduelig evneløs kedelig grim og noget lig død
end at vide alt være klog edb-freaked-outed og sød
være alles og allahs ven og klare alt for mig selv
jeg ville hellere være grøntsags-agtig og med held
være evig glad uvidende om resten af universet som så’n
leve livet igennem med fred i hele ånden
Det ville jeg hellere …
