Lykketoget
Fredag 23. februar 1996, Lyngby.
Gennem Danmarks snedækkede land
Vi kører gennem land og by medkærligheden i livet
og en lykke så ny
Mit barndomstog ruller
Lykken er ombord så jeg får kuller Det er første gang jeg har
siden jeg forlod min mor og far
Lykken tilsmiler mig
og hvem kan jeg takke. Dig
selv jeg fandt ud
af at lykken også tilkommer en Knud
Og lykken er som én
solnedgang
som hvis ens elskede hvisker en sang
Hvis gode ting sker
så ved man at lykken den ér
Atter et svigt
Onsdag 21. februar 1996, Lyngby.
En banken i kropppen
frustration i knoppen
et pumpene åndedræt
Man følte sig træt
Atter svigtet til gavn
for en med et andet navn
A 338
Onsdag 7. februar 1996, Lyngby.
Vi udvikler mig
i fællesskab
vi skaber noget
dyrebart
til fællelskabet
der er rart
i fællesskabet
er der tåget
og her er jeg
Cirklen er fuldendt
Mandag 5. februar 1996, Lyngby.
Rar som en hundehvalp
og klog som et kat
Sød som en drøm -bestemt
men bestemt også øm
Sandelig meget menneskelig
så livet synes så nemt
Du rør ved kroppen så jeg føler at jeg lever
Du som kysser mig så voldsomt kært og rart
Du der nusser -jeg jo nyder sært med fart
Du snakker med mine øre mit genus og mund
Du giver mig kærlighedens varme og føder mig sund
Du holder om mig til jeg snubler ind i Drømmeland
Du som er dig får mig til at være en rigtig mand
Du har fuldt ud fuldført drømmen så cirklen er rund
Du som fuldendte cirklen
fuldendte lykken, så mit liv
Jeg takker med hele mit hjerte
Jeg ved det kan føle
lykke, føle, og føle alt, og smerte
du dejlige kvindemenneske
Var du dog blot min viv
jeg ville i nostalgiens navn
gøre alt for at være i din favn
A 337
Onsdag 31. januar 1996, Lyngby
At føle man kan en smule
er et skridt ad den rigtige sti
man går og man leder
alle mulige forskellige steder
og vælger sine trin med pli
og prøver på at finde
det man ledte efter i blinde
Lykke lighed og viljen til beredskab
Bohave haves
Mandag 29. januar 1996, Lyngby.
Jeg sidder her i mit lille hjem
med pletter i loftet og på gulvtæppet – men
jeg har en seng, et skrivebord og stole til to
jeg har lidt musik, lidt sjæl plus fred og tro – på
jeg har det der skal til for at falde til ro
alt det fundamentale, men kontoen er lig nul her i mit hul
Så hvorfor er jeg bly så livet synes en skændsel
når jeg har de ting der gør livet beæret og ikke til et fængsel
Jeg ved ikke hvorom, men hele livet gi’r ekko
En lykkelig mand
Mandag 29. januar 1996, Lyngby.
Solen skinner
jeg er lykkelig som aldrig før
Varm og god er solen lavt på himlen
god er lykken og menneskevrimlen
solen skinner
Jeg er en lykkelig mand
Solen skinner
skygger danser
fugle synger
kroppen ruses
så maven spændes
jeg er lykkelig
at det hændes
så det kendes
Kærlighedens stemme
Torsdag 25. januar 1996, Lyngby.
åh! Janni hun elsker mig jeg savner
gruppetilhørsforhold sex varme og stabilitet liv ømhed kærlighed
jeg elsker at elske og savner den vej
jeg elsker at elske og vil ikke sige nej
– men noget forhindrer løven i at forsvare sig
Hun er sød sexet varm og giver mig glæde
tør langsomt isblokken op til øjne med væde
men angst raseri og frygt for det herhjemme
for næsten alt på koalitionskurs og mig til at glemme
kærlighedens stemme
Jeg vil ikke give efter jeg vil ikke give ind
ikke lade mig styre af en stok som en blind
jeg vil åh det bedste, men tvivlen besejre langsomt mit sind
så følelserne flyver rundt som en forvildet hvirvelvind
Jeg havde lyst til at brøle og skrige så højt at – jeg også ér
men jeg kan altså ikke når jeg ved nogen er omkring mig ér
nær Ak, livet og lykken er så svær
men jeg ved da at jeg ér
A 336
Torsdag 25. januar 1996, Lyngby.
Du godeste nogen elsker jo mig
elsker mig helt den rigtige vej
Jeg flyver afsted sløv og beruset
overhører overflyr fuld af ruset
Gid jeg kunne tænke klart og fornuftigt
så alt hvad jeg gjorde det var rigtigt
A 335
Torsdag 25. januar 1996, Lyngby.
En løve på lur i et åbnet bur
kan komme ud når den bliver sur
Men sur bli’r den kun når nogen tirre
og bliver i buret og ta’r sig en lur
for den gider ikke være surmuler mere
