O’ Lyngby din pragt den præges af fryd
thi søens lys er byens dyd
Lad glæden vokse i menneskers sind
O’ Lyngby din fremtid, en hvrvelvind
Knud Kjølhede Petersen – 1988, Lyngby.
Digte
O’ Lyngby din pragt den præges af fryd
thi søens lys er byens dyd
Lad glæden vokse i menneskers sind
O’ Lyngby din fremtid, en hvrvelvind
Knud Kjølhede Petersen – 1988, Lyngby.
Skrevet i 1989
Hvis du si’r farvel, så skynd dig
Hvis du si’r farvel så få det gjort,
hvis det absolut skal ske her og nu.
Jeg indrømmer jeg har været en lort
Hvis du så min hånd, vil du ta’ den?
og give mig endnu en chance?
lade os dræmme sammen lidt endnu
om livet og den voksne romance
Men du er så kold, og nu er jeg alene
Nullet må klare sig selv
pas på, du falder sgu i hullet
og så slår du dig sikkert ihjel
Skrevet i 1989
Mit navn er Knud
er manden i mit univers
sidder og løser
ugens kryds-og-tværs
Mangler et ord
giver ikke op
skriver forkert
er ved at få en prop
Drømmer langt tilbage
til de glade dage
på de to højskoler
hvor jeg var på tur
Blyanten knækker
og jeg bliver sur
Jeg løber ned på gaden
for at nå en bus
kører ind til København
og køber mig en sjus
på et fedtet og ulovligt hotel
Jeg kan ikke huske mér
det er derfor folkens
jeg si’r farvel
Skrevet i 1989
When you’r feelings
and words are empty
when you cry
for the one you love
when she says
you’re not cool
I understand
that your feeling just
like a fool
Skrevet i 1989
Kom tilbage
Lad vær’ med at gå forbi
der er noget du ikke kan forstå eller li’
Prøv nu at høre hvad det er jeg si’r
jeg ved godt du synes det er noget li’r
OK, hvis du ikke lytte vil
må du klare dig selv, det er det der skal til
men det har du vel osse, du er ikke svans
ta’ så lige at tage igennem livet som en dans
Torsdag den 25. juli 1990, Annebølle ungdomsskole
Der er i alle fald fire piger jeg husker fra her
jeg er bange for, jeg ikke ser dem mere
den ene hed Randi, en anden Camilla
ikke at forglemme Tanja og Rikke
– alle kan til min samvittighed prikke
Men naturligvis er der også andre
men det andre er sgu få
kun få har fået plads
og det hjælper ikke at nasse
Jeg var dum nok til at tro
ar jeg virkeligt elskede dig
for da jeg vågnede op af drømmen
så jeg at det kun var en leg
Du sagde at du elskede mig
Gad vide om jeg elsker dig?
for jeg var dum nok til at tro
at vi kunne leve sammen to og t
Jeg så dig sammen med ham det andet svin
han er jo bare helt til grin
og kærligheden gør jo blind
Jeg er kun svagsynet, men har ondt i mit sind
Du gik bare rundt med ham
Hvor var du egentligt glad …
Du var tæmmet som et lam
som du gik, gik rundt med ham
Du aner ikke hvor du har lidt
ham svinet han behandler dig skidt
han vil kun med dig i seng
han elsker dig kun for dine penge’
Du ville jo gerne have mig
men nu er det for sent, og jeg vil ikke have dig
der er kun en vej, hvor du kan give mig smerte
og det er ved at tage mit hjerte
Hvorfor skulle jeg være den ene
som hvis liv, det er en gene
Leve frit, ja leve uden dig
Livet det keder mig
De har snydt mig hver eneste gang
De har grint hver gang jeg skrev en sang
På mig har de trådt, de har spille sej’
Livet det keder mig
Hvis du også har fået en prop
ja, så skal du aldrig bare give op
Du skal tro på det jeg fortæller dig
for livet jo, det keder mig
Jeg har prøvet mobning, og alt det der
kærlighed og meget meget mer’
så nu er det ved at være slut for mig
for livet det keder mig
Skrevet søndag 12. august 1990, Lyngby.
Jeg sidder i min trygge stol
1 den røde aftensol og ser fjernsyn
Jeg ser en militærklædt mand med studset overskæg
presse en cevilklædt mand op ad en væg
Ved hans side dingler en maskinpistol
Jeg ser det hele fra min trygge stol
Han trykker den nu ind i nakken på manden
Sveden løber mig over panden
Mandens lover stemme skælver O’ herre dræb mig ej
jeg lover jeg evigt vil tjene dig
Man ser det 1 en gra-sort shilouet
Våbnet brøler, manden gi’1 r et spjæt
i kirgens navn, et offer mer’
Et offer her og et offer der
Bødlen griner, sparker til den dødes hoved’
Glider, falder, groteskt i blodet’
Skrevet mandag den 13. august 1990, Lyngby.
Hvorfor er de så søde ved mig
er det noget jeg har fortjent
Egentligt så passer det jo mig
hvis jeg skal sige det pænt
Vi mødtes på Annebølle
venskab blev det også til
Men af og til så tvivler jeg
mon det hele bare var spil
Nej, jeg tror det faktisk ikke
for så spiller de så godt
at Passer godt ku’ pakke sammen
og han var jo heller ikke så flot
De var, de er så fabelagtig flinke
de labre larver, de lænkre skinker
Jeg drømmer tit hvad jeg drømmer om
Joh, gæt en gang og giv din dom