Digte
A 288
Torsdag 6. juli 1995, Lyngby.
Jeg har tjek på hvem der ringer
på hvem der ringer på og ringer op
og på dem der ikke mænger
sig heller dem der vrænger
for det er ej det store tal
som satser på og sætter ind
gør mig glad eller gal eller blind
A 287
Torsdag 6. juli 1995, Lyngby.
sommeren er gået i vasken
for jeg har set i flasken
og det jeg så var rødt som bare fanden
Jeg blev varm i venstre side af panden
jeg var tit alene der på randen
sommer vinter efterår og vår
dagene er ens uanset hvor jeg går
årene er ens og skål på det du sorte år
I aften
Lørdag 1. juli 1995, Lyngby.
I aften vil jeg sætte mig på en bænk
på parkkirkegårdens glatpolerede skænk
– hvor er det dog eksistentielt
med en flaske kirsebærvin og aftengrøden skinnene
med fuglefløjt og fuldegrin og fuglefløjt i vindene
bare for at ænse hvo om noget menneske gik forbi – og så’n
har det mon tid til at kigge herned eller bli’
jeg fandt ej en en bænk men et træ hvor jeg hvile
jeg så ikke mennesker kun mig selv sidde og smile
jeg nød at sidde under det træ og tro og håbe
jeg følte mig indirekte instinktivt som en tåbe
Fuglene sang, insekterne fløj, aftengrøden var så skinnene
at alle tankerne mine fløj med vindene
– tror jeg nok
Natten faldt på
Aften blev kold
Jeg slentrede hjem
og gjorde kun et holdt
så skrev jeg resten fra første vers
og troede alt var på tværs
skål jeg er fuld
Gid der var en varm dejlig sød lunefuld kone
en som hende der Lisbeth eller Lone
Misundelig
Fredag 30. juni 1995, Lyngby.
jeg går på glødende kul, på stikkende nåle
jeg kan ikke føle direkte jalousi
for følelsen har jeg lært at kontrollere
lært at tåle!
Jeg kan se dem hånd i hånd
mund ved mund
grimme og kønne
morgen middag og aftenstun
Jeg kan skimte hendes øjne
hun ser stærk og kraftfuld ud
jeg kan lugte visse visne løgne
jeg kan gennemskue dem til nøgne tror jeg nok
til det nej der gir mig et gok
af mandens hårde blik og hans lede pik
Jeg drømmer skriver skriger og håber om kærlighed
jeg drikker og visner og higer jeg måber mig af led
jeg er logisk pisse misundelig på alle der har
noget jeg ikke rigtig(t) fik af hverken min mor eller far
Det driver mig til vandvid
jeg har tanker om kriminalitet psykopatiske mordforsøg
og drømme om drømme der siger jeg er parat at dø
så et kram i en enkelt dans fra en klam bøssesvans, fra en dejlig kvinde
i den bedste alder gi’r mig håb om at eg måske også jeg kan sejre og vinde i
livet hvorfor er ingenting mon givet?
og det gælder de fleste
de værste og de bedste
jeg stiller mig selv spørgsmål
kender svarene
er sortsynet hele vejen igennem
jeg snor mig som en ål i byen
som en vildtfarene
som et løssluppendt lyn
A 286
Fredag 30. juni 1995, Lyngby.
Jeg er ingen stjerne
i et univers
jeg er ikke noget
der direkte er på tværs
men jeg drikker en flaske og føler
li’som jeg er noget
og det køler
jeg ved godt det jeg føler er tåget
Lad mig forsvinde svinde ud
Lad mig leve leve nú
Lad der ske et mirakel
hvis der altså ku’
A 285
Fredag 30. juni 1995, Lyngby
en psykosomatisk lidelse hærger mit liv
jeg kunne skære den væk med en køkkemkniv
men så havde jeg intet hovede og slet intet liv
så jeg dropper i første omgang alt om den kniv
og søger i stedet efter den eftertragtede viv
et dårligt men effektivt alternativ
som kan erstatte ønsket om at bruge den kniv
Noget om udvikling – 2
Fredag 30. juni 1995, Lyngby.
Verden er ved at gå til i røg og smok
og jeg har efterhånden fået rigelig nok
så nu sidder jeg stille og ser på mens
børn der sku’ gå lige går sidelæns
Dobbeltmoral penge politik og magtbegær
vi mennesker kan simpelthen ikke la’ vær’
og godt nok er de for dumme til at sætte det i sving
så jeg kalder dem og lortet for almindelig ud’vik’ling
Verden er at lave og intet bli’r anderledes med en stemme
vi må vente med tiden og se hvad tiden gø’r ved de slemme
krige kaos sygdomme intet bliver ikke anderledes endnu
og ingen kan gøre noget hverken mig de andre eller du
Så tag en lur og vågn igen om 1000 å
se dig om i skoven inden det bli’r vår
kys dem du holder af
mens verden er som den er i dag
A 284
Onsdag 28. juni 1995, Lyngby.
den ene dag der tænker jeg dø
fordi det er en frelsende tanke
den anden går med livet let
og jeg elsker al ting men sét
jeg går hen og dør og slet
ikke havde lyst
så er der ingen cancel-knap
og sikkert ingen trøst
så jeg lever vidre med kvaler
og kommunen de betaler
A 283
Onsdag 28. juni 1995, Lyngby.
Hvem ka’
Amerika!
hvem sa’
slappe a’
med den
dobbelmoral
de lægger for deres dag
Amerika er endnu et hul
i jorden og befolkningen
et nul
A 282
Mandag 26. juni 1995, Lyngby.
I talked to this canadian womman
Her man were sitting close to us
Familyparty the best of it’s style
I was’nt even dreaming for a while
uh yeah what a rush
And she was nice and fro
as a flower in the wayside
‘and you’r english is pretty good’ she said
and I was happy dammed and full of pride
