Tag: Følelser

Indtil da

Indtil da
Onsdag 22. september 1993, Lyngby.

Jeg skriger og råber og synger med til mine pladers musik
jeg skriver digte og historier og onanerer om dagen der gik
jeg ert i det hele taget en meget velfungerende ung mand
jeg spiller klaver, har forstand på edb, joh der er meget jeg kan
Men noget jeg tror, jeg ikke har fået, som har skabt mig en del besvær
er nok tellid til verden og kropskontakt, og det gø’r én lidt sær
Men sådan er livet, et pust i sivet og det må jeg leve med
Indtil dagen hvor jeg finder en eller flere kvinder som jeg kan dele med
alt fra mad til mad og opvask, tv-sport, romantik og kærlighed
Indtil da må jeg bare leve

Deprimerende depressioner

Deprimerende depressioner
Mandag 6. september 1993, Lyngby.

Deprimerende depressioner der dulmes med toner,
der drysser ud fra himlen i mit eget universelle groteske verdensbillede,
gir mig kvalmende kvalme og sadistisk tankegang som spændes vældig vidt.
Deprimerende depressioner gør mit levende lede lorte liv til noget skidt.

I aften

I aften
Tirsdag 31. august 1993, Lyngby.

For første gang føler jeg
at nogen interesserer sig for mig
ikke elsker
ikke holder af
men helt almindelig interesse
helt uden at presse
helt uden at messe
livet kan ændres
men det kræver sine skud
og blomsten springer
og jeg hedder Knud
Så nu ta’r jeg afsted
i aften
for at følge med
en lille smule
godt gent i min egen hule
inden jeg møder
inden jeg støder
hvis jeg gør
hvis jeg tør

I aften

Døren

Døren
Onsdag 25. august 1993, Lyngby.

Når jeg ser tilbage
på de ting som er sket
er det hele gået i kage
og jeg har ledt
men aldirg rigtig fundet vejen
der fører hen til Lykken’s dør
og hvis no’en spø’r om vi skal følges
så det lige før jeg
dør

Og i går der var jeg heldig
for jeg fulgtes dog hen ad vejen
sammen med de smukke
Og hende på kajen
Det var rytmisk set ret herligt
og jeg faldt ikke én gang
der var rosa i luften
og ord der var i sang
men jeg kom hen til døren
for med ét faldt jeg i ring
og der var folk som bød og dansede
og jeg gik bare omkring

Og af og til så ærgre jeg mig
over det som er sket
over alt det skidt som er sket
og al den tid som jeg har ledt

Men en dag vil det sikkert gå op
for mig hvorledes livet leves
og er der rosa i luften
og ord i en sang
så har jeg fundet døren
trods gangen den var lang

A 197

A 197
Onsdag 25. august 1993, Lyngby.

Livet er hårdt, surt og skidt
… og mon ikke jeg har lidt
mangel på mod
og for megen druk
nu kan jeg kun
kun give et håbløst suk

Jeg prøved’ at turde ta’ chancen
og tøvede ret da jeg fornemmede romancen
Nu sidder jeg igen og alene
forlagt og forladt
“Sikke noget pajt!”

Kærlighedens Trappe

Kærlighedens Trappe
Onsdag 4. august 1993, Lyngby.

Mit hjerte blev fulgt op ad glædens rulletrappe
og for enden ved en gitterlåge stod der
kønne kvinder der klapper
og ved en bar med parasoller og tre barstole
serveredes drinks med skyer i
og frugter der ligner sole

Pludseligt
så lige
det hele var slut
Jeg vågned’ op i min seng
ved siden af min lyserøde
pude
Jeg vågned’ op
helt uden at tude
Men jeg glemte aldrig
de kvinder
åh de kunne klappe
Nej jeg glemmer aldrig
Kærlighedens trappe

Samtaler

Samtaler
Mandag 2. august 1993, Lyngby.

Jeg går til samtaler og taler sammen
med min samtaler når jeg langt
jeg når langt og når det’ trangt
så samtaler jeg meget

Og min samtaler forstår mig og samtalen flår mig
og alt rodet vælter hæmningsløst ud
og min samtaler siger bestemt men Knúd
og så samtaler vi videre og når jeg går
samtaler jeg sjældent men jeg forstår
og jeg skriver ned hvad vi har samtalt om
og samtaler i time dage ugevis med mig selv
til jeg mødes med min samtaler igen
Og det gør jeg uge ud og snart skal jeg i gruppeterapi
helt uden mænd
der er kun kvinder og kvinder
og det’ vist noget jeg kan li’
men lidt bange er jeg og mine billeder er krakket
så jeg jeg må tale med min samtaler og rigtig få snakket
for lige pludselig er der ting jeg slet ikke forstår
og tiden går …

Jeg går til samtaler og taler sammen
med min samtaler når jeg langt
jeg når langt og når det’ trangt
så samtaler jeg meget

Hvis bare – åh ja hvis nu bare!

Hvis bare – åh ja hvis nu bare!
Onsdag 21. juli, 1993, Lyngby.

Bare jeg kunne se
for alt forhindre mig i det
jeg gerne vil
jeg vil kunne alt det de andre kan
jeg vil gerne leve som en rigtig mand
jeg har fand’me aldrig fået no’et
alrig gjort det
jeg er blot bleve’n slået
åh mit liv er helvede af og til
og selvom jeg har venner
som gerne vil
gøre mig glad
så skal åbenbart meget til
Og jeg har aldrig lært det dér
godt nok kan jeg edb og klaver
skrive fag og -skønlitteratur
lyrik, posisi, digte og det der dur
men jeg er bare ikke lykkelig som I tror
og jeg har ikke en båd eller et ror
jeg passer bare mig selv
passer på mig selv
engang der prøvede jeg at slå
at slå sig selv
jeg prø’vede på at slå mig serlv ihjel
uh uh uhu uh åh ja
bare jeg dog blev lykkelig