A 183
Fredag 18. januar 1991, Lyngby.
Krigen er begyndt – et helvede for alle
Det gælder om at vinde – eller falde
Krigen er en realitet – thi skæbnen ville det
At aggression midt i verdensfreden
får ungerne til at fly fra reden
A 183
Fredag 18. januar 1991, Lyngby.
Krigen er begyndt – et helvede for alle
Det gælder om at vinde – eller falde
Krigen er en realitet – thi skæbnen ville det
At aggression midt i verdensfreden
får ungerne til at fly fra reden
Tænk nu engang
Mandag 5. november 1990, Lyngby.
Hvis alle i denne verden førte hellig krig
Hvad kunne det så ikke blive til?
Stop, thi hvilken nytte er det til
Det er dumt at føre hellig krig
I Helvedes Magt
Oktober 1990, Lyngby.
Lysglimt på himlen
Pas på I skal dø
Frygter i mon døden
Stormen kommer
Frels Jer nu
Atombølgen vil flå alt itu
Lysglimt på himlen
Ruiner overalt
I skal angre Jeres synder
Radioaktiviteten begynder
Robot intelligens og slaver
Plasticblomster i alle haver
Led dem til atomisk død
I skal dø i Herrens skød
I vil dø af radioaktivitet
Jorden brænder og så er det sket
Offeret er vel dybt frustreret
Nu da alle er kreperet
Alt vil blive smadret og brænde op i Jordens varme
Helvede lér, men der er ingen nåde, blot harme
Havet druknes i mudder, det hele er kun rod
Isen smelter til blod – åh Jord Jeg kan se dig brænde
Jordliv bli´r til mareridt og Skyerne spreder gylden død
Elektrisk begravelse, men hvad er da bedst
Vi skal alle dø i kampen mod den utæmmelige pest
Og midt på Himlen ses
Det lysnede Øje
Overnaturligt fænomen i en verden fuld af sten
Vejen til Paradiset
Onde sjæle, Vi styrter i Helvedes kælder
forevigt brændene i vore celler
Ragnarock
11-16. oktober 1990, Lyngby.
Når vi fødes med tænder til at flænse kødet med
fødes vi med hænder, fødes vi i led
Men vi bruger ej noget af det, kun vor teknologi
Om få årtusinder er homo sapiens blevet til lig
Græsset gror godt, men kunstig gødning hjælper
Livet på Jorden hænger tyndt i snoren
Mennesket tænker kun på penge – på sig selv
en dag vil menneskeheden slå sig selv ihje
Ozonlaget forsvinder, drivhusefekten kommer
Danmark bliver solens indre, i Sibirien får de sommer
Havet stiger, landet efterlades goldt og øde
om få årtusinder er menneskene døde
Jordens, Naturens fantastiske evne til at regenerere
når menneskene dør vil naturen stadig eksistere
Vi vil aldrig mere vende tilbage
Vi er en truet race og vor tid var en farce
Ingen tør indrømme fejlene vi gjorde
Vi ødelagde mark, skove og fjorde
Vi dræbte dyrene og tog blot pelsen for penge
Menneskeheden vil dø inden længe
Ingen har ret til at gøre al dette
Vor fælles fremtid er for sent til at flette
Mennesket ødelagde kun sig selv
Vi har dræbt endnu en race, slået os selv ihjel
Allerede for sent
Oktober 1990, Lyngby.
En dag når atomkrigen bryder løs og alt bliver ødelagt
så vil mennesker indse, forstå, fortryde og angre
at de ustandseligt, uafbrudt, hele tiden, igennem livet
kun tænkte, levede, følte og elskede med deres rådne penge
som de nu i krigens ødelæggelser ikke kan bruge til en skid