Denne morgen ville han aldrig kunne glemme. Så frygtelig en oplevelse kunne ikke ramme et menneske i dets bedste alder. Det varme vand var forsvundet fra bruseren. Han var helt ude af den. Nu havde han boet der i femogtyve lange år, og altid havde det varme vand været der når han havde haft brug […]
En dag da det sjaskede ned gik jeg mig en tur i min ensomhed. Klokken var mange og mørket var faldet på, jeg var træt og ville hjem, så jeg blev ved med at gå. Da jeg kom forbi et busstoppested fik jeg en manisk lyst til at smadre det. Jeg hev en et boldtbræt […]
– Sig mig kødhoved’, hvad fanden lavede du der. Er du overhovedet klar over at du har dræbt en mand. – Slap af mand, jeg kan sgu’ da selv tænke. Tror du jeg er helt åndsvag? Ja det gør du vel! Han trådte et skridt nærmere og så ned på mig. Arktektlampen spredte sit kolde […]
Tak for intet Tak for ydmygelsen i depressionen i bekæmpelsen af seksualitet og kærlighed. Tak for tabt humør gennem lange tider. Tak for fratagelsen af min energi. Tak for at jeg trods alt fik lov til at leve som en maskine der ikke fik andet end medibencin. Tak for at I lod mig leve med […]
– hej stump. Frank gassede knallerten og kørte op på¨siden af den lille lyshårede dreng med skoletasken på ryggen. – Kan du ikke sig hej stump. Hva´stump. Frank gassede atter knallerten op og kørte i en bue rundt om den lille dreng der mest af alt havde lyst til at løbe sin vej, men ikke […]
– Jeg elsker dig. Han gik frem og tilbage. – Elsker du mig, spurgte hun, og så op på ham. – Ja, sagde han, og lod en hånd glide igennem hendes hår. – Skal vi elske, spurgte han. Hun kiggede endnu engang op på ham. – Vi har jo ikke bestilt anden hele natten. Er […]
Den blodrøde sol var ved at forsvinde ned bag den sorte skov’s trætoppe. Christoffer trak sin cyklen over kirkegården. Han var ellers blevet forbudt det masser af gange, men når det nu var en genvej, hvorfor så ikke tænke Christoffer og gik ubekymret videre. Pludselig mærkede han en klam ånde i nakken. Han så stift […]
Bemærkninger Søndag 26. juli 1992, Lyngby Der er ikke flere ord at sige Ej flere bjerge at bestige Intet at tænke over Ingenting at frygte Ingen harme kun sorg – og dog Der er et råb et råb med et håb Et lys langt borte! Det er blot så svagt og snart det vil slukke […]
Labyrinten Søndag 26. januar 1992, Lyngby. Søndag morgen, klokken var ti. Lå i min seng, og troede den var ni. Torsdagen forinden havde været en herlig dag. Snakkede med Iben, og følte velbehag. Engang gjorde det ondt, men nu gør det godt. Fodspor i græsset der var vådt. Sneen som faldt, og gjorde alting hvidt. […]
Tag ikke alt for givet (Klaverbecifringer til: G D G D G D G D C, E C D F E C D G G) Mandag 2. december 1991, Lyngby. Jeg fulgte kun mit hjertes slag der slog i takt med tiden Jeg bliv vis, og hærget men jeg fik dog denne viden Selvom du bli’r […]
