Tag: Mørkere digte

I aften

I aften
Lørdag 1. juli 1995, Lyngby.

I aften vil jeg sætte mig på en bænk
på parkkirkegårdens glatpolerede skænk
– hvor er det dog eksistentielt
med en flaske kirsebærvin og aftengrøden skinnene
med fuglefløjt og fuldegrin og fuglefløjt i vindene
bare for at ænse hvo om noget menneske gik forbi – og så’n
har det mon tid til at kigge herned eller bli’

jeg fandt ej en en bænk men et træ hvor jeg hvile
jeg så ikke mennesker kun mig selv sidde og smile
jeg nød at sidde under det træ og tro og håbe
jeg følte mig indirekte instinktivt som en tåbe
Fuglene sang, insekterne fløj, aftengrøden var så skinnene
at alle tankerne mine fløj med vindene
– tror jeg nok

Natten faldt på
Aften blev kold
Jeg slentrede hjem
og gjorde kun et holdt
så skrev jeg resten fra første vers
og troede alt var på tværs
skål jeg er fuld
Gid der var en varm dejlig sød lunefuld kone
en som hende der Lisbeth eller Lone

A 285

A 285
Fredag 30. juni 1995, Lyngby

en psykosomatisk lidelse hærger mit liv
jeg kunne skære den væk med en køkkemkniv
men så havde jeg intet hovede og slet intet liv
så jeg dropper i første omgang alt om den kniv
og søger i stedet efter den eftertragtede viv
et dårligt men effektivt alternativ
som kan erstatte ønsket om at bruge den kniv

Medens tiden går

Medens tiden går
Mandag 26. juni 1995, Lyngby.

der er så mange ting jeg gerne vil nå
i mit liv inden jeg skal krydse dødens å
så meget at jeg ofte er bange for at gå
et sted hen hvor man bare kun går i stå
så jeg sidder her og spekulerer
til jeg er sikker på jeg ikke når det mere
istedet for at kæmpe blandt løverne
sidder jeg og visner blandt tøverne
og håber håb og glemmer drømme
drømmer nye og sletter ømme

Lysten til mord

Lysten til mord
Fredag 16. juni 1995, Lyngby.

Lysten til mord melder sig
når jeg tænker på de svin
der provokerede og angreb mig
tanken om at kværke dem strejfer mig
og hadet og raseriet det samler sig
sammen til den dag hvor det bryder ud
og jeg slår de satans svin ihjel
med mindre jeg selv bli’r slået ud
Jeg tænker på det næsten hele tiden
angående mord har jeg en dristig viden

A 268

A 268
Torsdag 1. juni 1995, Lyngby.

Jeg tænker tænker tænker
men ligemeget hjælper det
jeg krænker krænker krænker
og lige fedt bliver det
jeg skriver skriver skriver
og river river river
mit liv er kaos af og til
er det hvad jeg gerne vil
jeg ved det bare ikke så
og det kan jeg ikke gøre for

Noget om raseri – 2

Noget om raseri – 2
Mandag 29. maj 1995, Lyngby.

Energien er i top når energien er i bund
raseriet er rasende forbitret og kun
et rationelt eller flere kreative foreslag
får lov at blive gennemtænkt så de kan redde min dag

Jeg har lyst til at smadre noget eller smadre mig selv
jeg kan ikke leve op til det at være diplomatisk ideel
jeg ryster i krampe krymper sammen inde
i mit indre jeg smadre mig selv fordi jeg forhindrer

energien energien gør så ondt når jeg prøver på at heale
når jeg ta’r den sidste tår og går forevig i hvile

Mit liv, min ånd og min hånd

Mit liv, min ånd og min hånd
Torsdag 4. maj 1995, Lyngby

Jeg har lagt mit liv bag glas
i mere énd blot en forstand
jeg bli’r svimmel af det grønne lys
men hærdes i den trygge plads
mit liv gør ikke længere så ondt
jeg har lagt en lort i et glas

Jeg har lagt min sjæl i min hånd
dén jeg bruger til at holde glasset
den er som et skab uden lås, som et kompas
så stærk som en lænke, så tyndt som et bånd
jeg har materialiseret hele min ånd
jeg har lagt min sjæl i min hånd

Dagens sidste timer

Dagens sidste timer
Mandag 1. maj 1995, Lyngby.

Jeg sidder i min billige læderlænestol med en flaske kirsebærvin
sidder og hviler nakken mens jeg drømmer til musakken i fjerneren
den er syret den er sød og den gør mit hjerte og krop så blød
jeg har lyst til at være pisse flink og rar og det rimer på nar
så jeg drikker videre og håber nogen vil ringe til mig for jeg håber
ikke alle synes jeg er blandt tåber
men nu er flasken tom og Eva Jørgensen toner frem i tv avisens uendelige spalter
og snakker sødt om krigsinvalider og folk uden chancer som halter
i den svulmende røde solnedgang over byens tage og kirkegården på den anden side af veje
jeg snubler over flasken og falder så jeg slår kajen
og pludselig ringer telefonen sgu’ men det er bare min mor
og så er hele aften ødelagt og jeg har lyst til at være aggressiv til at begå et eller andet mord
men med ét er dagen lagt i lag og jeg lægger mig til at sove efter at jeg har revet den af
godnat min egen lille skat