november 4, 2017 ~ Knuds Net

Promises

Promises
Søndag 4. Februar 2001, Hadsund.

They promised us peace
but they gave us war
they said they loved us
but they love us no more
they told us sweet little leis
but named them as dreams
they saved us from pain

But never heard us scream
When we grew up the future came by
Now we’re the grownup
and we live on a lie
telling the kids ‘bout peace and love
and the one and only God above
But as we learned in our childhoold
which we never see no more
they promised us peace but gave us war

Gælden er betalt

Gælden er betalt
Lørdag 20. januar, 2001, Hadsund.

Set i lyset af
min økonomi i dag
Så skylder jeg mange penge væk
ja tak skal du ha’

Gælden den er stor
sig det ikke til mor
den er meget meget større
end min bankrådgiver tror
og den kom som et pift lige inden vi blev gift
og vokser ret gelente
med op til 2% i rente
så nu tænker jeg
ak nu dumme mig
jeg sku’ ha’ tænkt mig mere om
før at jeg blev gom

For hun løb sin vej
så her sidder jeg
tyller kirs’bærvin i kraniet

Åh jeg tænker kun på dig!
lader hånt om alt og alle
spiller sej og hårdkogt nød
jeg er eksperten i at falde
falder om er er snart død

Min gæld til dem jeg skylder
bli’r betalt ned kød og blod
men det er ikke mig de hylder
det’ de penge de fik ind i bode’t
Så nu si’r jeg tak for livet –
nu hvor gælden er betalt
og alt er givet

Jul

Jul
December 2000, Hadsund.

Et splitsekund i en tid og decembers måned er allerede glid’ ,
de hellige vedligeholder Julen og vi andre gir’ den ik’ en skid,
for nogle er julen hjerternes og pengenes fest,
for nogle er julen et ræs om kolera eller pest,
En kedelig tradition om at give større gaver og større illusion
For mig er julen en mutation,
en sammensmeltning af djævelskab,
jeg holder den ikke, er jeg så en kujon!?

Savn

Savn
Mandag 4. december, 2000, Hadsund.

Når musikken slutter så cd’n skydes ud
så bliver der så stille og varmen svinder
så plejer jeg s’guda bare lige at gå ud
og drikke lidt så’n for at møde gamle minder
Når det så er drukket bliver jeg træt
så jeg lægger mig til at sove sødt på mine minder
og først der onanerer jeg til jeg får røde kinder
og så falder jeg hen som et skvat
Det er så let med kirs’bærvin
Så tiden stryger afsted
Man opdager sjældent man selv er til grin
Og man savner kærlighed!

Livsglød

Livsglød
Lørdag 2. december 2000, Hadsund.

De fleste dage var med kærlighed
som de fleste dage med regn uden sol
de mange timer i sikkerhedsnættet
som regn og sol – man blev aldrig mættet
nu er alting på de laveste blus
Den fauna af roser jeg så i forfjord
Den spirer og dufter, gror og gror
Sollys gi’r liv og én duft så sød
Den vokser sig stor til den evige Død
Sådan var mit ægteskab
Dejligt og frodigt og fuld af lys
Vi stræbte mod himmelens evigglød
Og nu er livsglædens livsglød så død
Jeg ønskede så meget i meget af det jeg skrev
nu er noget gået i opfyldelse og resten er forderv
mit liv er ændret som jeg skrev det siden sidst
jeg er blevet meget klogere og det er egentligt trist

En periode i mit liv

En periode i mit liv
Onsdag 7. November 2000, Hadsund.

Treidve års stilstand udmundede til sidst i et arbejde
et sekundært miljø med mennesker og maskiner
jeg følte jeg hørte hjemme dér og jeg tænke mange gange
hvornår, hvor længe, hvordan, hvorfor? Hvordan bliver jeg dér?
Omtrent midt i August fik jeg så at vide, at jeg var én de ku’ lide
ikke ordret, og igen, “…uden det statslige og kommunale tilskud ….
så ville vi ikke ansætte nogen, og heller ikke dig Knud

Men nu sidder jeg i Logistik og laver fakturakontrol
arbejdet er en form for ren logik, og jeg er blevet en bondeknold
Over 3 år i det Jyske har sat sine præg på mit liv
og har du kendt mig, så har du kendt et liv
som nu er forandret og ryggen er stiv!

Jeg har godt nok fået arbejde, lever og er stadig gift
Jeg kunne nu godt trænge til noget af et ordentligt pift
af livsglæde, ægte kærlighed, trofasthed og lid
for jeg er åbenbart en af dem som bare glid’

Mennesker

Mennesker
Tirsdag 22. juni 1999, Hadsund

Mennesker er så lette at gennemskue
mennesker er så rene og gennemsigte
mennesker er så kropssprogsærlige
mennekser er så lette at fue
mennesker er så pligtige
mennesker er så lette at kue

En dag med minder

En dag med minder
Maj-Juni 2000, Hadsund.

Fredag den femtende december det år
den husker jeg så tydeligt som igår
Lørdag den femte oktober følgende år
blev dagen der for alvor gav os sår
i Lyngby på Sjælland, Hadsund i Jylland
hos de andre, i vort indre
og vi prøved’ at forhindre
med hjælp fra dem og fra os selv og Jhvh Gud Men lige lidt hjalp det Janni & Knud
og her følger beretningen med sol, regn og slud Vi skændtes og bortgav hinanden i krig
vi overså og hørte ej hinandes skrig
lod som om intet var hændt i vort slag
men jeg husker stadig hver eneste dag
med ondskabs ord og slag til vi sinder
os billedet af skønhed og gode minder
man ser det hele ødelagt og forsvinder
og jeg husker stadig de dage hvor vi mente
at nu er der ikke mere tilbage i rente
vi havde fortæret alt hvad vi havde i mente
og gudsmennesket, det gode menneske, lér
og ondskaben græmmes over det som skér

En mellemmad eller to

En mellemmad eller to
Onsdag 8. marts 2000, Hadsund.

Hvis jeg indbød dig,
til at gå ud med mig,
spise en mellemmad eller to,
på en resturant eller kro,
hyggemad og vin, åh, bare os to,
køre i taxa i timer, bare en dag –
slappe rigtigt dejligt af
ville du så søge at sige
det ved jeg ikke om jeg ka’
eller ville du sige ja?
det gjorde hun ikke!

Stå så fast som tidslen

Stå så fast som tidslen
Mandag 10. maj, 1999, Hadsund.

Triste tider rammer os
som skarpe sværd i sjælen
Ondskabens ord, er de værd
som Jesus Krist på pælen?
Somme tider svares tavst
et ja, med sagte hvislen
godt det samme, at en ka’
stå så fast som tidslen
Triste tider ramler ned
som regnvejrsregn om natten
meget kan man ta’, men taget
klarer ikke skvatten
Gennemblødt fra sind til hud
fra yderst og til inderst
sjasket til fra tå til top
én bliver så syg og en giver op