Smilet
Fredag 24. januar 2003, Hadsund.
et blødt varmt håndtryk
et smil og en drejen skulder
Smilet
varme genkendelsens ord
øjnene der ser
Jeg husker, tænker ikke
hvem det var jeg så
hvem er det jeg ser?
andet end at jeg måtte gå
et blitzsekundt fra jagtens stue
knipset af Flemmings ukendte frue
Sætninger så få vi sa’e i flæng
Jeg lod som om jeg kendte hende
men mit øje var blændet på mystisk vis
men mit hjerte husker
smilet
I dén forfrosne nat
Tirsdag 3. december 2002, Hadsund.
Mens jeg ser skygger danse mine blitzsekunder
stereotyperne råber mod de blå grå kolde skyer
vil jeg sidde på en trappesten i dén forfrosne nat
tavs tidstypisk triviel traumatisk helt alene selv
netop i dét mørke borte langt fra lygtepælens skær
Jeg ser verden i et flammende sihloet-utopisk lys
hører livsdød ekkoet i barnets maniske skrig
Skarpsindig dog skeptisk lukker mit øje sig i
Digt i tredie person
Mandag 18. november 2002, Hadsund.
Jeg ser han går efter den bedste tår
drikker væsken vildt og meningsløst!
jeg ser ham dér, fatter han tænker (
livet er ikke en trøst men lænker )
“Hvornår vil menneskeheden være fri?”
fanget af selvtilfredsstillelsens klo?
Jeg så ham, fornuftigt, siddende mens han lo
Drukkens viadugt
Lørdag 9. novémber 2002, Hadsund.
River hudkluden
er nøgen tilbage
og tænker tavst,
ender de dage?
Kán ikke mere.
Virkelighedsflugt?
Gemmer sig tavst
i drukkens viadugt
Bitter
Tirsdag 5. november 2002, Hadsund.
først blev mit liv
bestemt!
først var det nemt
siden ej særligt bekvemt
drak min ungdom væk
grænseekvilibrisme i mere end en forstand
hurtigt forvandlet fra dreng til mand
Forelsket, forvirret, forpulet og i trance
om fremtidigt liv der skiftede fra sort til orange
Drømmesyn og billeder der knustes hver især
sov i halvdelen af lyset …
sagde ikke et kvæk
stod til og så på
fri til livet og fri til at gå
når jeg lukkede øjnene
strålede drømmenes lys
når jeg åbnede dem igen
blev alting hammersort
Kun væk i et tidsløst blitzsekund
dvælende i lykken, livet er et fund
men bitter blev jeg pludslig
Nu er mit liv
bestemt!
stadigt og ikke nemt
vandrer alene, rygsækken er stoppet,
lynlåsen sprænges; Se, den er proppet
men når jeg lukker øjnene stråler dét lys
og når jeg får dit kram så føler jeg varme
Så lever jeg i et tidsløst blitzsekundt
og dvæler i trance og glemmer al ondt
dog åbnes de igen så men og bestemt
Mekanikdruk
Fredag 21. juni 2002, Hadsund.
af med proppen
op med munden
ind med væsken
tømt til bunden
skål for glæden
tak for natten
glemme sorgen
ned med skvatten
adresseret selvdestruktion
mekanikdruk til alle tider
drak på livets mange sider
Drømmer
Onsdag 22. maj 2002, Hadsund.
Du sidder der i din egen fantasi
og drømmer det du bedst kan li
verden udenfor er totalt koblet af
du sidder, drømmer hele din dag
Vågn op og se hvad der sker
Der er flere mennesker end dig her
Stop dit drikkeri
Få dig et liv
Stands dit hykleri
Start på en frisk
tænk dig om inden livet
flasken og er tom
