Alt vender tilbage
Fredag 23. november 2001, Hadsund
Cirkulær rundsav plus kilogram af dynmit
Intet ændres af alt og jeg har det lige vidt!
– Jeg tjener godt nok penge, men det har ikke varet længe
– Mit liv er det samme som før
– Jeg drikker alt fra øl til kirsebærvin
– Men jeg lever ikke kønsligt som et svin
– Jeg frygter den dag jeg dør
Åh Gud hvornår holder det op? Og er jeg på’ randen af livet?
Intet ændres af alt jeg har, har forsøgt på at gøre og er givet?
Venter
Tirsdag 20.. Marts 2001, Hadsund.
Venter på en tid som jeg ikke kender
hvor jeg skal over til Sjælland og besøge mine venner
Morten Anne-Grethe Iben og Nikolaj
deres børn og deres hjem og deres sind og der hvor jeg, jeg faktisk glæder mig
men sommetider tænker jeg
(brainstorming) utroligt de vil møde mig
Mit liv med pessimisme?
En grænse af totur som ikke rigtigt dur!
En dag vil jeg skrive mit livs digt,
om smerten jeg har
om livet og fra min mor og far
jeg burde have vendt mig til Gud for længst!
blevet forfulgt og trængt
men jeg lever bare videre
og drikker kirsebærvinen som er kimen
til det alt det onde jeg gennemlever
men jeg glæder mig til den dag i Juni hvor sjælland venter
og mine venner garanteret gi’r tilbage med renter
Gælden er betalt
Lørdag 20. januar, 2001, Hadsund.
Set i lyset af
min økonomi i dag
Så skylder jeg mange penge væk
ja tak skal du ha’
Gælden den er stor
sig det ikke til mor
den er meget meget større
end min bankrådgiver tror
og den kom som et pift lige inden vi blev gift
og vokser ret gelente
med op til 2% i rente
så nu tænker jeg
ak nu dumme mig
jeg sku’ ha’ tænkt mig mere om
før at jeg blev gom
For hun løb sin vej
så her sidder jeg
tyller kirs’bærvin i kraniet
Åh jeg tænker kun på dig!
lader hånt om alt og alle
spiller sej og hårdkogt nød
jeg er eksperten i at falde
falder om er er snart død
Min gæld til dem jeg skylder
bli’r betalt ned kød og blod
men det er ikke mig de hylder
det’ de penge de fik ind i bode’t
Så nu si’r jeg tak for livet –
nu hvor gælden er betalt
og alt er givet
Savn
Mandag 4. december, 2000, Hadsund.
Når musikken slutter så cd’n skydes ud
så bliver der så stille og varmen svinder
så plejer jeg s’guda bare lige at gå ud
og drikke lidt så’n for at møde gamle minder
Når det så er drukket bliver jeg træt
så jeg lægger mig til at sove sødt på mine minder
og først der onanerer jeg til jeg får røde kinder
og så falder jeg hen som et skvat
Det er så let med kirs’bærvin
Så tiden stryger afsted
Man opdager sjældent man selv er til grin
Og man savner kærlighed!
Livet P.t.
Onsdag 10. marts 1999, Hadsund.
Jeg drikker ikke mere kirs’bærvin
jeg lever ikke længere som et svin
jeg ånder dog luften i mig
sjælen kroppen min er i live dag til dag
men jeg lever ikke rigtigt velbehag
Jeg kan ikke skrive, jeg kan ikke snakke
Jeg kan ikke give, jeg kan ikke takke
Jeg kan ikke forsvare, forstå og reagere
Jeg vil ikke ødelægges, men jeg må leve mere
Jeg kan ikke hjælpes, ikke mer’ forvente
Jeg kan ikke håbe, hvad er livets rente?
men selv for de håbløse er vel håb
Gid nan kunne få det sidste til først
Vulkanudbrud
Tirsdag 21. november 1995, Lyngby.
Åhh …
ser knap nok billedet “jeg slår hende ihjel”
tramper i gulvet takker alligevel for maden og senere for pengene, surt
vrisser og slynger eder ud, falder senere ned på jorden igen og ud, lort
angriber! forsvarer! angriber og raser afsted –
jeg er bange og – desavouerer hendes såkaldte prætenderet kærlighed?!
føler balance
svækker mig
vakler i følelser
ikke rare
utvivlsomt frustreret
i fare
mere end jeg nu kan klare
brøler hader tvivler skader nedkøler lader
Jeg vil – men ønsker ikke – glæder og bedrøvelse –
jeg ta’r endnu en tår af min indkøbte sorg-bedøvelse
senere balanceres forholdet i mig selv
og jeg ser ikke mere billedet “jeg slår hende ihjel”
Weekendmorads
Lørdag 11. november 1995, Lyngby
Vågner anspændt på kanten af weekend’ens ensomhed
nu den højtspillende musik åbenbarer min kedsomhed
jeg tager en tår af den sidst indkøbte kirs’bærvin
og spiser færdigretten Biksemad, kr. 12,95 som er
simpelthen alt for fandens forbandet hed
min krop er ufølsom
aftener som ej kan gøres om
selvpineri – klar kontakt – rør ved dig selv
jeg bønfalder tilfældigheden lad mig være
lutter reel
Ilddans og lavastrøm
Lørdag 28. oktober 1995, Lyngby.
Jeg lader hånden glide ned over mit knoglede bryst
og tænker at hvis ikke jeg er syg så er det lyst
hårene stritter og mine albuer er lige så skrøblige
de fastsætter sig i ribbenenes åbne kratere
og hjernen larmer men alting er så tyst
Jeg lader hånden røre og trykker huden flad i min kind og
jeg mærker mine knæhasers gummiled og mærker at jeg bliver flov
jeg skænder af mig, lader hånden glide gennem håret og dog
jeg insisterer på at det er dig og ønsker inderligt at få lov
Jeg tilfredsstiller mig selv sengeliggende på et øjeblik
er uhygiejnisk ligeglad rystet i det der er blevet en skik
jeg drømmer om lykke med salt og peber men satser ikke mere
en aften med den røde væske giver ønsker om at kreperer
Mit liv er blevet en knivskarp fornøjelse
en iilddans mellem lavestrøm og forhøjelse
en kamp om at føle sin krop sin sjæl
en dans rundt om livet som en milepæl
hvo om jeg ku lære tvivler jeg desværre
A 308
Torsdag 3. august 1995, Lyngby.
Jeg krammer flasken som en bamse mod min kind
og drømmer om den brisekølige aftensommervind
jeg sidder skjult i et fængsel og hvis jeg en dag slipper ud
vil jeg flyve bort og lande på månen og stige der ned og så ud
og lind bør jorden være så den min lange kiste nemt kan bære
for dér vil jeg begraves
A 303
Tirsdag 25. juli 1995, Lyngby.
Ensomheden er som en ven
den venter på en til man kommer hjem
Så jeg har besluttet at leve med
min Ensomheds venskab og kærlighed
Jeg henter den fra flaskens dyb
Jeg usle usle kryb
