Lev!

Lev!
Mandag 6. januar 2003, Hadsund.

Soelns skarpe spyd,
skydes genmme pasiennernes tremmer,
og kaster striber på mit gulv
Den metalliske disko-kugle hænger glimtende på buen
Stumttjeneren sår i hjørnet,
ene og eftrladt som han ville sige,
God dag Hr., farvel Hr., og Javel Hr.,
Skærmens blege lys varmer mit ansigt op
Motorvejenes icenesatte prestigeræs
med hastende headmastere på vej udi kamp
Næsten traumatisk tænkende, og ængstlige for ikke at nå dét
jeg forstår ikke hvorfor de føler dette pres
jeg ansér mig ikke som en del af deres stress
Min Verden, den verden jeg vil leve i skal jeg nok nå!
Har jeg tid til blot at tænke? Og har jeg tid til at forstå?
Lev, lev, lev, gør jeg så mens jeg overbeviser mig selv.

Geniets univers (rap)

Geniets univers (rap)
Fredag 22. november 2002, Hadsund.

/ Surfer gennem dine meningers volapyklabyrinter
springer hovedkulds igennem livet som en panter
Jeg siger fuck det dér og skide være mig dig
Fuck hele verden den kan fucking rende mig
Jeg er for stor, er for smart til dit ordkløveri
jeg er færdig med at tænke før din tanke er i hi
Spekuleren, ordspadseren er min største pli
i geniets univers, der er det sted jeg vil bli’ /

Tonser, gennem livet med en fart på promiller
jeg ryster din verden, knuser håbet så du triller
ned ad bakken knækker nakken ryger i arkivet
jeg vil være på din ene side resten af livet
ser mig ikke mere tilbage, kører bare der ud ad
styrer showet for vildt styrer vildt på en god dag
mine ord er min kværn den er toptunet tjekket
jeg sér det ikke passer dig, er din sfære så knækket?
For … De trivielle tunge tanker du tænker når du bænker den
dog så tænker jeg dem osse men også når jeg går såmænd
og vi ser posemanden sove, ser flaskefolket drikke
den regnvåde neongade og dens sære skikke
Jeg klynger svinet op ad muren råber i en fantasi
vi er alle ofrer for uvilkårlig statsonani
Ikke sidd’ og stene, vi skal ud og mene
men jeg mener hvad jeg mener og jeg er ike alene

Dengang gang jeg var lille og verden den så ud
som et sted at være, var det ikke let at være Knud
Fodboldkamp i skolen, kamp på molen, jeg blev aldrig valgt
tænkte livet igennem og nu spiser jeg æggemad med salt
Jeg er li’som dig, men du ka’ fuckin’ rende mig
for jeg var som et knust spejl i dine tanker, et luftkastel
du valgte det du så, jeg var der ikke, så du satsed’ på dig selv
Hvergang jeg skul’ vælge måtte det gøres som livet gjaldt
Bladene på træerne blev brune og Lyngby voksed’ med årene
Så nu står jeg her i livet og er nået et stykke derudi
længere end læren på skolen truede med og ku’ si’e
Og som min gamle dansklærer sa’e en dag’ til mig
mens flere hørte på “Knud du er god til at formulerer dig”
Jeg vidste da at ordekvillibrisme og syntaxer var en leg
og kan du ikke accepetere geniets filosofi så fuck dig

Bitter

Bitter
Tirsdag 5. november 2002, Hadsund.

først blev mit liv
bestemt!
først var det nemt
siden ej særligt bekvemt
drak min ungdom væk

grænseekvilibrisme i mere end en forstand
hurtigt forvandlet fra dreng til mand
Forelsket, forvirret, forpulet og i trance
om fremtidigt liv der skiftede fra sort til orange

Drømmesyn og billeder der knustes hver især
sov i halvdelen af lyset …
sagde ikke et kvæk
stod til og så på
fri til livet og fri til at gå
når jeg lukkede øjnene
strålede drømmenes lys
når jeg åbnede dem igen
blev alting hammersort
Kun væk i et tidsløst blitzsekund
dvælende i lykken, livet er et fund
men bitter blev jeg pludslig

Nu er mit liv
bestemt!
stadigt og ikke nemt
vandrer alene, rygsækken er stoppet,
lynlåsen sprænges; Se, den er proppet
men når jeg lukker øjnene stråler dét lys
og når jeg får dit kram så føler jeg varme
Så lever jeg i et tidsløst blitzsekundt
og dvæler i trance og glemmer al ondt
dog åbnes de igen så men og bestemt

Menneskets destruktion

Menneskets destruktion
Fredag 9. august 2002, Hadsund.

Den kogende plasticsol skinner
menneskene løber panden mod
muren splitter og flænser hud
Dødsenglen danser sin dans
et ovrmenneskeligt fænomen
ingen ved det, men alle ser den

Vi kan ikke gemme os hér,
den koger, den flår, og den ser
Alt er menneskeligt destrueret
Se manden der ler, se lige dér
mennesket er som art snart kreperet
og jeg kan ikke leve her mer

Menneske,
Din Livsform, din filosofi
elskelig forandring og fornøjelse
dyriske festmiddage, Jeg vil være fri!
jorden blev kvalt i din fordøjelse
Menneske, jeg kan høre dit skrig

Livets landevej

Livets landevej
Lørdag 6. juli 2002, Hadsund.

livets landevej er kort
bredden variabel
indsnævrer sig
hvor jeg vandrer
vejgrøfterne er dybe
og lugter som lort
øjnene hviler på dig
kan ikke forsvinde
er nødt til fortsætte

solens matte stråler
kaster tremmeskygger
på vejen ses møntret
skelettets tremmer rammer

og skyggerne forandres konstant
for vi vandrer cirklen bastandt
vi kommer og kommer men ingen vejne

og derfor er livets vej ufattelig kort

Udlev hvert sekundt!

Udlev hvert sekundt!
Torsdag 23. maj 2002, Hadsund.

Sekundet er sprungen fra dag til time
tiden er gået og hvad har du opnået?
Se, du snakker kun om det gode liv

men tiden skifter
og du bli’r i alle dine tanker
Livet banker blot troligt vid’re
hør det kvidrer, se det banker rifter
og mennesket lever vid’re

Sekunderne sprang ud til rytmen af livets sang
, snart er det over og hvad skete der dengang?
Nåede du så dit gode liv og

blomsterne i solen, rødvinen den glædesdag
i vennes selskab hvor du følte stort velbehag
Lagde du så mærke til havets brusen i dit øre
musikken i vinden, og små tak fra din næste
klappene på skulderen, kyssene på kinden
Sig mig så hvad var det bedste?
Nej, jeg nåede ikke en døjt
men jeg måede at tænke på det meste!
Skynd dig at udleve hvert et sekund