Tag: Mørkere digte

Savn

Savn
Mandag 4. december, 2000, Hadsund.

Når musikken slutter så cd’n skydes ud
så bliver der så stille og varmen svinder
så plejer jeg s’guda bare lige at gå ud
og drikke lidt så’n for at møde gamle minder
Når det så er drukket bliver jeg træt
så jeg lægger mig til at sove sødt på mine minder
og først der onanerer jeg til jeg får røde kinder
og så falder jeg hen som et skvat
Det er så let med kirs’bærvin
Så tiden stryger afsted
Man opdager sjældent man selv er til grin
Og man savner kærlighed!

Livsglød

Livsglød
Lørdag 2. december 2000, Hadsund.

De fleste dage var med kærlighed
som de fleste dage med regn uden sol
de mange timer i sikkerhedsnættet
som regn og sol – man blev aldrig mættet
nu er alting på de laveste blus
Den fauna af roser jeg så i forfjord
Den spirer og dufter, gror og gror
Sollys gi’r liv og én duft så sød
Den vokser sig stor til den evige Død
Sådan var mit ægteskab
Dejligt og frodigt og fuld af lys
Vi stræbte mod himmelens evigglød
Og nu er livsglædens livsglød så død
Jeg ønskede så meget i meget af det jeg skrev
nu er noget gået i opfyldelse og resten er forderv
mit liv er ændret som jeg skrev det siden sidst
jeg er blevet meget klogere og det er egentligt trist

En dag med minder

En dag med minder
Maj-Juni 2000, Hadsund.

Fredag den femtende december det år
den husker jeg så tydeligt som igår
Lørdag den femte oktober følgende år
blev dagen der for alvor gav os sår
i Lyngby på Sjælland, Hadsund i Jylland
hos de andre, i vort indre
og vi prøved’ at forhindre
med hjælp fra dem og fra os selv og Jhvh Gud Men lige lidt hjalp det Janni & Knud
og her følger beretningen med sol, regn og slud Vi skændtes og bortgav hinanden i krig
vi overså og hørte ej hinandes skrig
lod som om intet var hændt i vort slag
men jeg husker stadig hver eneste dag
med ondskabs ord og slag til vi sinder
os billedet af skønhed og gode minder
man ser det hele ødelagt og forsvinder
og jeg husker stadig de dage hvor vi mente
at nu er der ikke mere tilbage i rente
vi havde fortæret alt hvad vi havde i mente
og gudsmennesket, det gode menneske, lér
og ondskaben græmmes over det som skér

Endnu en tanke

Endnu en tanke
Mandag 1. marts 1999, Hadsund.

”Som en dronning, skønt
jeg havde det så godt som
pynt
behandlet pænt og godt
nu er alt lavet om
og nu er livet er råt”
– sagde hun til mig, men
Ligge i arm kan du stadig
Ligge væk, dér, og drømme sødt og jeg kan se
Rendene under dine øjne er som blæk
Een af de slags korte dage
hvor man tror man kun har kort tilbage

Magnetisme

Magnetisme
Tirsdag 3 marts 1998, Hadsund.

Jeg føler det som om magnetisme er gået af dig
du er ikke tilstrækkelig og det betyder altså ej
jeg ikke elsker men – jeg føler det som om
min verden den er tom for magnetismen er bort
og alt er blevet mørkt og atter sort
Jeg kommer ikke mere hjem til det hjem jeg elskede så højt
Kommer ikke mere i denne dejlige dejlige vidunderlige atmosfære
kommer kun, kan kun glemme og jeg har meget at lære
Jeg kommer ikke længere tilbage
Døren er låst, men stuerne er åbne
fire gule vægge stirrer måbene
jeg er – og alligevel ikke
Nye fire flade fantastiske funklende forpulede vægge
der kan få det Hele Indre til at ægge så jeg kommer ikke længere hjem

Der er ingen plads (til dig)

Der er ingen plads (til dig)
Torsdag 2. november 2017, Brøndby

Der er ingen plads –
for i det snævre kolossale tomrum,
hersker vrede, foragten for mig selv
og hadet og bitterheden; du kender det vel ..
Der er ingen plads, tomrummet fylder rummet,
men jeg ved at jeg bare, altså bare og bare,
skal vælge en anden vej ud, og det bli’r at klare,

Når tiden er kommen, når valget er soleklart
Når der ikke er nogen vej tilbage i mørkert
Når jeg er fucking parat!

Mørkets frihed

Mørkets frihed
Tirsdag 12. december 1995, Lyngby.

Kravler tilbage og udi mørkets frie-
krøller den sorthvide verden itu.
Kaster den ind i den vogtenes varme-
beskuer og bygger den med anspendte øjne,
kuer de ublu plagsomme følelser i mit rige.
Ridser med kløerne – hvisker i bøgerne,
viden er værd – viden er våben – våben er-
og sort er dråben når den flyder over uden måben.
Kravler tilbage med frihedens valg.

Misforståelser

Misforståelser
Tirsdag 31. oktober 2017, Brøndby

Tager du ordet i din mund,
har det kun betydning i en stund
For når det lander i mit øre,
er det ændret til hvad jeg helst vil høre.

Misforståelsesretorik ordekvilibrisme-tester,
jeg føler sgu til tider, at jeg er den sande mester.
Du siger mig jo bare og blot, hvad det er du mener,
dog undgår jeg ikke misforståelserne og deres følgegener.

De pæne ord, de slette, de tunge og de lette,
Misforståelsesfilteret presser dem gennem tragten,
og lyssætter perspektiver; Jeg kan ikke reflektere,
så ordene får pludselig ny betydning med mere

Ordet i din mund har betydning for en stund
så længe det filter filtrerer  og manipulerer
Tal til mig, tag ordet i din mund, jeg vil gerne høre mere ..

Ingenmandsland

Ingenmandsland
Tirsdag 31. oktober 2017, Brøndby

Det skærebrænder i mig, så dybt
langt nede i sjælen med at finde tro –
en tro på at helbredelsen faktisk findes,
og at den på sigt vil give mig den ro,

som flugten udi det visse gav, flugten –
et selvdestruerende visit udi en mørk viadukt.
Et glemmested, et skjul, til sindet,
en tiltrækningskraft der aldrig bliver slukt

Dér i ingenmandsland skuer skærebrænderiet
på den ene side, og på den anden viaduktens mørke –
et svalendende sted, modsat ingenmandsland
som er et udelt klaustrofobisk område med tørke

Vulkanudbrud

Vulkanudbrud
Tirsdag 21. november 1995, Lyngby.

Åhh …
ser knap nok billedet “jeg slår hende ihjel”
tramper i gulvet takker alligevel for maden og senere for pengene, surt
vrisser og slynger eder ud, falder senere ned på jorden igen og ud, lort
angriber! forsvarer! angriber og raser afsted –
jeg er bange og – desavouerer hendes såkaldte prætenderet kærlighed?!
føler balance
svækker mig
vakler i følelser
ikke rare
utvivlsomt frustreret
i fare
mere end jeg nu kan klare
brøler hader tvivler skader nedkøler lader
Jeg vil – men ønsker ikke – glæder og bedrøvelse –
jeg ta’r endnu en tår af min indkøbte sorg-bedøvelse
senere balanceres forholdet i mig selv
og jeg ser ikke mere billedet “jeg slår hende ihjel”