Vi skulle til at redde verden

Vi skulle til at redde verden
November 1990, Lyngby

Hvorfor hjælpe nogen
som man end ikke kender
Hvorfor ikke hjælpe andre
fx sine venner

Hvorfor sende penge
til andre der har det forbandet
når man kunne bruge pengene
på noget bedre, noget andet

Vi skulle bygge nogle huse
ud af grå massiv beton
Så folket kunne bo
spille ping og pong

Vi skulle bygge store fabrikker
så arbejdsløsheden blev reduceret
Udvikle nye intelligente robotter
som skilt og hurtigt mennesket skrotter

Vi skulle faktisk til at tænke os om
Vore idealer er gode nok at ha
Vi der lever nu skulle til at redde verden
så den ikke bliver grå og tom

Vi skulle til at redde verden

 

Hvem er jeg?

Hvem er jeg?
Torsdag 15. november 1990, Lyngby.

Jeg har meget svært ved at finde
hvad andre siger alle har
Jeg har ofte ledt derinde men
har aldrig fundet svar
Jeg kan ikke finde rundt
for der er så tåget og goldt
Og det er jo sådan det går
når man tit har været solgt

De er tilgivet for hvad de gjorde
for hvad de end gav, og tog fra mig
Jeg er ikke sur på dem
kun lidelsen piner mig
Jeg er bitter for jeg tænkte at de ikke vidste hvad de gjorde
Mit hjerte er smeltet, et hav fyldt med tårer
Blodet størkner i mine årer
En sjæl af stål og et hjerte af sten
Et liv giver varige mén
Jeg er bitter og træt og jeg græder fordi
der var så meget ved livet jeg godt kunne

Det er jo relativt

Det er jo relativt
November 1990, Lyngby.

“Levende eller død” – det er jo relativt
For hvem kender forskellen – hvem har prøvet begge dele?
Er livet og døden ikke kun begreber?
Er døden livet eller omvendt – det er jo relativt
Vi mennesker har brugt en begreb vi ikke forstår
Tænk engang på når en slægtning dør
en solskinsdag i november

Blev som de ville

Blev som de ville
November 1990, Lyngby.

“Hold kæft og lyt efter” var hvad jeg fik at vide
Jeg skulle være stille og det var jeg så

Måtte ikke konversere og kunne ikke mere
Man skulle være sej og det var jeg

Vandet løb, spildte energi
Lig døden, de var feje
Jeg fulgte efter, det gjorde jeg

Men i dag vil jeg gerne lave om på mig selv så
jeg kan få det godt og vel

Men så er der heller ej mere tilbage af mig
og da bli’r vejen lang og sej

En af os

En af os
Mandag 25. november 2002, Hadsund.

Stramfjæset maske som læderet på din taske
ser hans ansigt ud når du driller ham Knud
Jeg ser han synes det er alt fra sjpvt til flovt
og smerteligt for ham selv men du fortsætter aligevel
Med din galgenhumor, med din egen ironi
sørger du for, du er een han ik’ kan li’
og jeg ser han hader dig men tilgiver dig til trods
for at han udmækrket ved han ikke er en af os´

Geniets univers (rap)

Geniets univers (rap)
Fredag 22. november 2002, Hadsund.

/ Surfer gennem dine meningers volapyklabyrinter
springer hovedkulds igennem livet som en panter
Jeg siger fuck det dér og skide være mig dig
Fuck hele verden den kan fucking rende mig
Jeg er for stor, er for smart til dit ordkløveri
jeg er færdig med at tænke før din tanke er i hi
Spekuleren, ordspadseren er min største pli
i geniets univers, der er det sted jeg vil bli’ /

Tonser, gennem livet med en fart på promiller
jeg ryster din verden, knuser håbet så du triller
ned ad bakken knækker nakken ryger i arkivet
jeg vil være på din ene side resten af livet
ser mig ikke mere tilbage, kører bare der ud ad
styrer showet for vildt styrer vildt på en god dag
mine ord er min kværn den er toptunet tjekket
jeg sér det ikke passer dig, er din sfære så knækket?
For … De trivielle tunge tanker du tænker når du bænker den
dog så tænker jeg dem osse men også når jeg går såmænd
og vi ser posemanden sove, ser flaskefolket drikke
den regnvåde neongade og dens sære skikke
Jeg klynger svinet op ad muren råber i en fantasi
vi er alle ofrer for uvilkårlig statsonani
Ikke sidd’ og stene, vi skal ud og mene
men jeg mener hvad jeg mener og jeg er ike alene

Dengang gang jeg var lille og verden den så ud
som et sted at være, var det ikke let at være Knud
Fodboldkamp i skolen, kamp på molen, jeg blev aldrig valgt
tænkte livet igennem og nu spiser jeg æggemad med salt
Jeg er li’som dig, men du ka’ fuckin’ rende mig
for jeg var som et knust spejl i dine tanker, et luftkastel
du valgte det du så, jeg var der ikke, så du satsed’ på dig selv
Hvergang jeg skul’ vælge måtte det gøres som livet gjaldt
Bladene på træerne blev brune og Lyngby voksed’ med årene
Så nu står jeg her i livet og er nået et stykke derudi
længere end læren på skolen truede med og ku’ si’e
Og som min gamle dansklærer sa’e en dag’ til mig
mens flere hørte på “Knud du er god til at formulerer dig”
Jeg vidste da at ordekvillibrisme og syntaxer var en leg
og kan du ikke accepetere geniets filosofi så fuck dig