Tag: Tanker

Fuldt ud – 1

Fuldt ud – 1
Torsdag 12. september 2002, Hadsund.

Trygt trykt og tændt
levende liv bæltespænt
løsner op og løsner et skud
Jeg vil leve livet fuldt ud slukker på knappen
åbner op for kappen
tager imod det som kommer ind
verden strømmer i mit sind
jeg sér hvad jeg ikke vil mér
Skal jeg knappe op igen og tænd’

Soldat, slå mig ikke ihjel,

– hvis jeg skal dø vil jeg selv!
Minister, tag ikke alle pengene fra mig,
– hvis jeg skal af med dem så giver jeg dem selv til dig!
Du dér, tving mig ikke i din sækt,
– min tro er ikke meget på din vægt!
Du verden, tving mig ikke til din Gud,
– jeg vil vælge selv, jeg vil leve livet ud

Trygt trykt og tændt er verden
maskinkraft afgør niveauet af smerten
blå blink blå mænd blå lys, bæltet, spænd!
klaustrofobier psyke og neuroser
blomster og gaver og jul og haver
livsgennemsnitskavntitet
Jeg knapper kappen op til halsen
og frier mig for den livskvalitet

ind i det trygge og varme
i mørket
Tilbage hvor jeg slap ud
hvor livet skulle leves fuldt

Sandeligt siger jeg åh

Sandeligt siger jeg åh
Tirsdag 27. august 2002, Hadsund

I dybet af mit sind
blæser der en vind
en hvirvelvind af
negative følelser

Lad mig slippe ind
et sted bag hvor mit sind
afklarer sig med denne vind

Jeg orker ikke mér
øsler bort mit liv
regerer så impulsivt
grinende står du bare
er jeg mon dér eller her?
nede i dybet hvor ingen ser
sandeligt siger jeg åh og
elsker dig
når mørket atter får tag i mig

Født udi livet – 2

Født udi livet – 2
Lørdag 24. august 2002, Hadsund.

Jeg ser der ikke er plads i livet,
til alle dem der er det givet,
Jeg ser med mit eneste seende øje,
hvor meget menneskene må døje!
En tåreflod bruser ad kinderne ned,
mit blinde øje græder, jeg græder med,
og jeg får en frygtelig følelse
af at være ked.
Og jeg får lyst til at holde om, og holde af
det menneske der konstant får ødelagt sin dag

Fostret udi livet
Jeg burde vende mig mod Gud
og følge alle hans bud
da han mig livet har givet!

Tilgiv mit liv!

Født udi livet – 1

Født udi livet – 1
Lørdag 24. august 2002, Hadsund

Fostret udi Verden
har ondskaben taget bo i os!
En medfødt frygt for hinanden,
vi mangler splinten i vor liv,

Tavse tomme asfaldtslanger
belyses koldt af dødens lys på pinde
med romersk præcition i led
holder de øje med os
mens vi famler døde rundt i blinde

Hadsmenneskene elsker det onde, selv
jeg selvdestruktive dødsaspirant
er den ondes største garant!; desværre
Verden har vendt sig mod sig selv!
Se mennesket bliver væltet af sin kærre

 

Menneskets destruktion

Menneskets destruktion
Fredag 9. august 2002, Hadsund.

Den kogende plasticsol skinner
menneskene løber panden mod
muren splitter og flænser hud
Dødsenglen danser sin dans
et ovrmenneskeligt fænomen
ingen ved det, men alle ser den

Vi kan ikke gemme os hér,
den koger, den flår, og den ser
Alt er menneskeligt destrueret
Se manden der ler, se lige dér
mennesket er som art snart kreperet
og jeg kan ikke leve her mer

Menneske,
Din Livsform, din filosofi
elskelig forandring og fornøjelse
dyriske festmiddage, Jeg vil være fri!
jorden blev kvalt i din fordøjelse
Menneske, jeg kan høre dit skrig

Rytmeonani

Rytmeonani
Søndag 28. juli 2002, Hadsund.

Rytmeonani
i firefjerdedelstakt
vågner med et skrig
Decibeltyrani
se!
fingrene og armen stakt

Skru ned for Helvede for dit larmende univers
få dig et liv for Helvede for du er pervers
Dit rytmeonani, dit decibeltyrani, dit anarki
dit socioklaustrofobiske menneskeforhold er
fortæret af mig selv skru ned før jeg slår ihjel

Brev til Sharon

Brev til Sharon
Tirsdag 23. juli 2002, Hadsund

I 82′ dræbte du hundredvis af folk
familier, kvinder og med din dolk
nu sidder du på posten som en baron
Jeg hader dig som den onde Ariel Sharon

Ka’na’ens land tilhørte jer som Gud havde lovet
men remerne og jer slog blandet andet Jesus ihjel
I satte jeres lid til noget der var så meget vovet
og I tror landet er jeres endnu ik’, tro I vel?

Så gid Gud må straffe jeres foragt mod hans søn
og give jer den eneste og retfærdige udbetalingsløn
Må Gud dømme hvad han mener om jeres nutidige værd
så må vi se om I kan forblive i Israel dér …