Pris Guds ære
Torsdag 18. juli 2002, Hadsund.
Jesus lærte os om sin Gud
han lærte os at tilgive
Han levede fuldkomment
gav sit liv og friede os ud
Ærede og priste sin fader Gud
holdt i smertens rige ud
Jesus gav og lærte os at give
ofrede sig så du får evigt liv
O’ Gud din ære vil vi prise da
Mørket trænger os i verden
venter på paradisets og Jesu komme
Æret være dig JHVH hver evig dag
Kære fader i det høje
Onsdag 17. juli 2002, Hadsund.
Kære fader i det høje
med din ånd du frelste os
med din søn fra din hånd
du satte Satan trods
og knytted’ dine bånd
Kære ophøjede Gud og skaber
med sjæleglæde vi følger trygt
igennem porten til dit paradis
mennesket vil leve uden frygt
for du har fjernet Satan
For du har skænket livet
ved troen på din egen søn
der giver os paradisik liv
som alt er det skabt af dig
vi priser dig i Jesu navn
og båden med dine alle børn
sejler trygt i havn, ammen
En dag med minder
Maj-Juni 2000, Hadsund.
Fredag den femtende december det år
den husker jeg så tydeligt som igår
Lørdag den femte oktober følgende år
blev dagen der for alvor gav os sår
i Lyngby på Sjælland, Hadsund i Jylland
hos de andre, i vort indre
og vi prøved’ at forhindre
med hjælp fra dem og fra os selv og Jhvh Gud Men lige lidt hjalp det Janni & Knud
og her følger beretningen med sol, regn og slud Vi skændtes og bortgav hinanden i krig
vi overså og hørte ej hinandes skrig
lod som om intet var hændt i vort slag
men jeg husker stadig hver eneste dag
med ondskabs ord og slag til vi sinder
os billedet af skønhed og gode minder
man ser det hele ødelagt og forsvinder
og jeg husker stadig de dage hvor vi mente
at nu er der ikke mere tilbage i rente
vi havde fortæret alt hvad vi havde i mente
og gudsmennesket, det gode menneske, lér
og ondskaben græmmes over det som skér
Morgengrøde over stille vande
himmelvælvet rummer stormen rettet mod solens lys på jord
stille vendende sig mod lyset, ønskende det var fra solen
ventende chokerende levende stående kvalmende, dér på molen
Se, nu oppefra en engel lys og bleg, hun smiler kun til dig,
se hun komme med frelsene budskab med befrielsens elendighed
Stønnende støvpartikler ud i luften ren og allehånde
smertesorg og angst og venten forgår som ånde
Og se nu lyset fra solen den stråle, og stikker mig i huden som nåle mit slørede syn er på vej op fra kælderens dis i alle mands tårnhøje Hvor markerne dufter forårs grønt og klokkerne ringer i klang
O’ Herre vis vej, vis lys og hvide rosers evige gang for mig
Og lyset er omkring os i en lysende ring, i et lysende liv
jeg står på Livstrapezen og venter på at tage det store spring
i ektatiske rammer, i himmelen, hjemme hos dig Herre
