Retfærdigheden
Lørdag 19. januar 1991, Lyngby.
Uretfærdighed, joh det kender jeg
det er der sikkert mange der gør som ikke tør
at fortælle og berette om
at hjerneskalden på dem ér tom
Men hvad er retfærdighed
er det politisk enighed
er det krig og vold, henrettelse eller mord
er retfærdigheden det vi tror?
A 184
Fredag 18. januar 1991, Lyngby.
Jeg frygtede krigen men den kom alligevel
Nu slås alle masserne ihjel
Krigen den var hver dag på TV
Jeg troede ej på det jeg kom til at se
Bare det dog snart var forbi
Har missilet målet nået
Jeg er bange for jeg vil være
A 183
Fredag 18. januar 1991, Lyngby.
Krigen er begyndt – et helvede for alle
Det gælder om at vinde – eller falde
Krigen er en realitet – thi skæbnen ville det
At aggression midt i verdensfreden
får ungerne til at fly fra reden
Lyset vil altid sejre
Mandag 14. januar 1991, Lyngby
Chancer er der nok af i livets mørke gade
Nogle giver gode points mens andre kun gi’r flade
Nogen tager chancen kækt andre venter lidt endnu
Dem der først slog til de griner ad dem som ikke slog til mens de ku’
Men dem der ventede fik flere chancer end dem der først slog til
Og nu er det dém som ventede som sikkert vinde vil
Grådighed og chancespild er fejl de mennesker gør
som kun tænker ‘vi skal komme først, vi skal nå det før’
Visdom er et fremmedord de ej tør tænke på
det gælder om at vinde, det gælder om at nå
Lyset det vil altid sejre, Mørket det vil dø
Grådighed, egoisme, så hellere stå i kø
For dem som venter, de chancer skal få
mens dem der bare maser på, de til sidste må gå
A 182
Søndag 6. januar 1991, Lyngby.
Er du ensom og træt af livet
så bør du tage en snak med dig selv
thi dit liv er for kostbar til at
du bare slår det ihjel
Søndag hele året
Søndag 6. januar 1991, Lyngby.
Står op med solen
går i seng ved midnat
Har intet job og
bor stadig hjemme
de dage er ikke nemme
Det er søndag hele året
slappe af dag
hver dag
Det søndag hele tiden
gentagelsen er
uendelig
Den sidste dag i året
Mandag 31. december 1990, Lyngby.
Den sidste dag i året, men endnu en dag livet
Nye oplevelser, grumme og gode
Smerter i pungen, og i mit hoved
Den sidste dag i året, den største chance
for at give, modtage og for at ændre
Den sidste dag i året
Håbet om fred
i morgen, i østen, i vesten
Den sidste dag i året
gir håb om at i morgen
skal blive en ny epoke
i verdenshistorien
Den sidste dag i året …
A 181
Torsdag 13. december 1990, Lyngby.
I dyb frustration må jeg leve med
at jeg ikke sådan kan flytte til et andet sted
Selvom det er dét jeg allerhelst ville
Sidde alene og bare spille
Men skæbnen sagde bare stop
og det er jo sådan det går og når livet bør leves
gi’r det dybe sår
Så hvad andet kan jeg gøre i min frustration
end bare at drømme om lykken
Det kommer igen
Torsdag 13. december 1990, Lyngby.
Jeg har bestræbt mig på at holde lav profil
Køre mit ræs, i en ny og venlig stil
Tænke på andre, ikke kun på mig selv
Hvis dette ønske lykkes, så er det et held
Men alt for tit får jeg ondt af mig selv
Idealisten styrter, ønsker at slå ihjel
Og sådan er det så tit at det kommer igen
Så ved jeg hverken hvem jeg er, eller hvor jeg vil hen
En aften i ’87 der gik det galt
på højskolen i Jylland var jeg næsten kvalt
Af medlidenhed, eller frygt var der nogen der hjalp mig fri
de spurgte ikke rigtigt, i mit indre var der krig
A 180
Torsdag 13. december 1990, Lyngby.
Nu er kampen overstået
har de mon målet nået?
Er de lykkelige, har de vundet
Er de 300000 rundet
