Ekstasens grænse
Mandag 30. marts 1992, Lyngby
Det føles li’som et vandfald
der risler gennem min krop
Jeg flyves op i skyerne høje
og når til sidst ekstasens top
De mennesker jeg holder af
de maler smukt mit sindelag
Og lokker skjulte evner frem
til muntert liv – jeg mindes
glædeligt at huske – at de findes
Blomstens frie vinger
Lørdag 28. marts 1992, Lyngby.
Hvis skæbnen min alt i alt var god
hvorfor har jeg da ikke fattet mod
Anger over livet og dets vej
lod blot mørket uret sænke sig
Skjulte blomst hvor gemmes du
i landskabet fuldt af bier
Sværmeri og nektar behøver jeg
men vrimlen den forhindre mig
Åh gid du frie vinger besad
da chancen så ville nå mig
Men hvad hjælper det at tro sig fro
dersom blomsten ikke rejser bro
Maniodepressiv
Søndag 15. marts 1992, Lyngby.
Snart opstemt, snart depressiv
Sikke en tilværelse, sikke et liv
Lys og Mørke – et vandfald der rinder
– og gør alting vådt og til fjendtlige minder
Nattens’ Tårer
Onsdag 11. marts 1992, Lyngby.
“Selvfølgelig er jeg glad” –
sagde jeg og det var, og ér sandt
Men!; Nattens´ Tårer – jeg hørte dem sige –
“De øjne dér – de´ ikke lykkelige”
Mit hjerte skælvede “Åh Skulle jeg græde?”
Jeg gjorde det hårdt og blev da syg af vrede
Ingenlunde, ville jeg lade Nattens´ Tårer bestemme
– over mig, eller som om –
Men jeg tog fejl og nu er det for sent at vende om
Syg af sorg – jeg tørrede dem bort
Glæden der var blev virkelig kort
I Syndefaldet, jeg må finde ro
Nu stiller min sjæl sine sko
Frygtelige konsekvenser
Mandag 9. marts 1992, Lyngby
Mit hjertes tomrum fyldes ud med varmt blod, angst og volt
I dybet ned det sank og krak, steg op igen og var så koldt
Men inde midt i centrum af, mit hjerte løb i en flod
Pludseligt flød det bort og sank, i floden rød som blod
Åh det var den periode hvor jeg var så glad, åben og lukket
Nu er mit hjerte druknet, og jeg kan stadig høre sukket
Åh det var så hårdt, den gang de trådte på mig med støvler
Men intetheden er nu svær, thi her sidder jeg og snøvler
Så den ære hvorfra jeg hørte klagende kald
Er jeg så tæt på Tilbagefald
Min maske matcher (Klaverbecifringer til C G F C C G F C D E A, G D E A G C G F C D F D G )
Onsdag 4. marts 1992, Lyngby.
Jeg behøver ikke at klæde mig ud
for at spille skuespil
Jeg vil altid være Knud
og så skal der virkeligt noget til
Min maske matcher med mit indre jeg
Kan dú, kende menneskene på din vej
Velkommen til halvfemsernes skuespil
Instruktøren bestemmer, for Instruktøren vil
Tilbagefald
Mandag 24. februar 1992, Lyngby.
Midt i en ny ære bevæger jeg mig rundt
Dybt inde midt i æren, der er et sted så dunt
Derfra; Jeg holder mig væk, trods talrige lokkende klagende kald
Jeg er bange for at vende tilbage, til det sted de kalder Tilbagefald
Jeg havde glædet mig så’n
Fredag 21. februar 1992, Lyngby
Jeg havde glædet mig til se at se jer
men “uheld” blev mit ord
Jeg blev sgu’ så bitter, jeg blev tømt for glæde
Jeg var sgu’ nær druknet i væde
I havde jo lovet at komme
Men forhindret blev I
Jeg var bange for mit hjerte for alvor
ville gå i hi
Nu to uger efter er jeg nærmest lykkelig
Jeg vil glemme den fortid med kaos og død
Bare være den tilfredse, lykkelige
Håbe at finde en pige som kan være mig sød
Her den sidste uges tid
Fredag 21. februar 1992, Lyngby.
Her den sidste uges tid, har jeg bare været så glad
Jeg havde ingen penge men, fik gode råd, øl og mad
Jeg har sovet så godt som i Drømmeland
Her den sidste uges tid, har jeg bare været en lykkelig mand
Og kærlighed det får jeg, med min hang til poesi
og musik samt gode minder er blandt dét jeg godt kan li’
“Joh, det hele er ligesom vent, ér jeg mon i Drømmeland?”
Jeg ved det ikke, jeg ved det ikke, jeg ved blot jeg var en lykkelig mand.
Den trætte tilskuer
Tirsdag 18. februar 1992, Lyngby.
Mit liv har ændret sig
og jeg er blot fulgt med
– som en tilskuer
der har klappet
-når alt gik godt
Ufatteligt at jeg endnu ikke er
blevet træt af
blot at klappe, at være mig
