En lykkelig tid

En lykkelig tid
Torsdag 22. juni 1995, Lyngby.

Jeg havde ingen telefon jeg havde ingen kone
men istedet en bunke gode og de var mine venner
vi havde gået på HF og højskole i en tid
og jeg havde virkeligt givet og fået deres lid
Det var faktisk en meget rar og lykkelig tid

Men efter den lykkelige tid landede vi på jorden igen
og så skulle det vise sig hvem der var fjende som ven
vi holdt fester fødselsdage kommen-sammen i vor hjem
og jeg brugte rigtig mange penge på at ringe til dem
Det var faktisk en meget lykkelig tid og ikke så slem

Nogle skulle forske fremdeles interessant
det skulle jeg efterhånden også og det er sandt
jeg holdt ved lige de gamle dyder og gik gennem byens gyder
besøgte af og til og ringede mindst lige så tit
og følte at jeg var den manglende selvtillid kvit
Det var faktisk en meget lykkelig tid og no time for the depeest

År er gået og tid efter slid
og det sjældent de ringer og siger en skidt eller skid
jeg prøver at forstå og forstår særdeles godt
at de for tilfredsstillet deres behov og jeg lige lidt
men som hun siger og giver mig ret er jeg sikkert lige lidt
Det var en lykkelig tid men nu er det ikke så fedt

og jeg prøver at glemme uden kirsbærvin og vold
for det ødelægger een selv og man bliver så kold
men det er svært at være mig og tænker gør jeg
mon dem mine venner virkeligt har glemt alt om mig
betyder jeg mon så lidt for dem for alle og for dig

for hvis jeg gør lad mig vide
hvis I tør lad mig lide
men lad mig ikke i usikkerhed
for jeg har brug for kærlighed

A 276

A 276
Fredag 16. juni 1995, Lyngby.

Sikker er jeg blevet når det gælder kærlighed
og det er sandt og det bliver skam ved
Jeg er næsten på nippet til at opgive at finde
en som er akkurat eller tilnærmelsesvis som hende
og alle de andre jeg troede kunne forandre kærlighed er ligesom penge
man kan leve uden men ikke længe

Lysten til mord

Lysten til mord
Fredag 16. juni 1995, Lyngby.

Lysten til mord melder sig
når jeg tænker på de svin
der provokerede og angreb mig
tanken om at kværke dem strejfer mig
og hadet og raseriet det samler sig
sammen til den dag hvor det bryder ud
og jeg slår de satans svin ihjel
med mindre jeg selv bli’r slået ud
Jeg tænker på det næsten hele tiden
angående mord har jeg en dristig viden

Volvokøler

Volvokøler
Mandag 12. juni 1995, Lyngby.

Jeg ryster min knyttede hånd som en cocio
brummer en brølen og føler det nok jo
nærmest som vrede og anger over livet
at jeg fáktisk er blevet ganske tilfreds med det som er givet

Jeg tænker nogle tanker der kredser om dig
du snakker og bliver ved fortæller så mig
de ting og de ord jeg blot allerede kender
hvis jeg kunne vælge var du alle mine venner
Jeg ved al ting godt men du flytter dem frem
og min mine bliver vel ih og åh så stram

Jeg ryster min hånd men tænker på at kramme
at lægge det forpulede billede i den ramme
du kom med du gav mig og gav mig en tusse
ku’ jeg se mig selv ville min kind nok blusse

Jeg er alvorlig bange for jeg nok holder af dig
selvom den linie i tider ophidser mig
jeg brøler og hader mig selv og ta’r en tår
af selvmordervinen der kun dulmer døde sår

Ak hvis jeg dog vidste
hvor jeg virkelig føler
ville al dette triste
være som en vovlvokøler

 

Noget om raseri – 2

Noget om raseri – 2
Mandag 29. maj 1995, Lyngby.

Energien er i top når energien er i bund
raseriet er rasende forbitret og kun
et rationelt eller flere kreative foreslag
får lov at blive gennemtænkt så de kan redde min dag

Jeg har lyst til at smadre noget eller smadre mig selv
jeg kan ikke leve op til det at være diplomatisk ideel
jeg ryster i krampe krymper sammen inde
i mit indre jeg smadre mig selv fordi jeg forhindrer

energien energien gør så ondt når jeg prøver på at heale
når jeg ta’r den sidste tår og går forevig i hvile

A 264

A 264
Tirsdag 23. maj 1995, Lyngby

eg knækker kuglepenne
og smider telefonbøger
jeg får blæk på hånden
og ondt i hele ånden
jeg har nærved 60 minutter
jeg sveder som en ovn
og de er billige at svale
billige for en klovn
jeg smider min krop på sengen
og prøver at slappe af
Jeg river mig selv på kinden
og tænker sikke en dag
koger æg i min hjernevarme
får lyst til at myrden en specielt
men det må man desværre ikke
og det er meget essentielt

Noget om raseri – 1

Noget om raseri – 1
Fredag 19. maj 1995, Lyngby

en vrede der vokser dybt i mig
er på nippet til at gå ud over
dig som gjorde mit liv til et
helved’ være forbandet dig
som uforsætligt formede mig

glad er jeg for min klaverkyndighed
sur er jeg over manglende kærlighed
hvis du var klar over raseriets vid
så ville du ikke ha laddet mig lid’

jeg sidder nu inde med vrede og angst
du sidder vel inde med fylde og fangst
jeg ånder igennem en flaske en løgn
jeg lever i fremtiden og planlægger
døgn som jeg leved’ i går

Mit liv, min ånd og min hånd

Mit liv, min ånd og min hånd
Torsdag 4. maj 1995, Lyngby

Jeg har lagt mit liv bag glas
i mere énd blot en forstand
jeg bli’r svimmel af det grønne lys
men hærdes i den trygge plads
mit liv gør ikke længere så ondt
jeg har lagt en lort i et glas

Jeg har lagt min sjæl i min hånd
dén jeg bruger til at holde glasset
den er som et skab uden lås, som et kompas
så stærk som en lænke, så tyndt som et bånd
jeg har materialiseret hele min ånd
jeg har lagt min sjæl i min hånd

Jeg overlevede denne gang

Jeg overlevede denne gang
Fredag 14. april 1995, Lyngby.

Jeg har hjertebanken fra top til tå
min lever banker på for at komme ud og gå
en tur i det fri under fuglesang
jeg har lovet mig selv det bli’r allesidste gang
jeg åbner en flaske af den gyldne og den røde
for ellers er jeg snart en af de døde
jeg har hjertebanken så gud ske lov for man er ung
jeg overlevede denne gang men næste gang bli’r tung

Min sidste sang

Min sidste sang
Mandag 19. februar 1995, Lyngby

Jeg kan mærke et eller andet i min krop
men jeg fandeme ikke hvad det er
Er det mon min lever der er ved at sige stop!
Jeg er sgu’ så bange for hvad det kan være’
Min hjerte det banker og min sjæl er et anker
og hele molevitten tynger mig ned som en tanker
Jeg tror sgu’ det er min hjerne
der er sprængt væk i det fjerne hørte jeg mon et bump
På den anden side kan det godt være min lever
for det i kroppen føles som en klump