Tag: Digte

Digte

Så får jeg kvalme

Så får jeg kvalme
Lørdag 25. november 1995, Lyngby.

Min jakke er af et kunstigt stof
og varmer min krop fra tå til top
lun og lækker og grøn som en palme
men lukker jeg den for tæt i kragen
så får jeg kvalme
jeg hiver som en kvalt efter vejret
trækker sorte skyer ned i lungerne
kigger tomt igennem folk
vrisser når larme ungerne
forstyrrer med larmetungerne
Så næste dag ta’r jeg sgu en ny jakke på
men lukker den helt og alligevel kun få millimeter fra sammensnørringen af mit svælg
jeg går nøsten altid med den samme jakke
alligevel

Misforståelser

Misforståelser
Tirsdag 31. oktober 2017, Brøndby

Tager du ordet i din mund,
har det kun betydning i en stund
For når det lander i mit øre,
er det ændret til hvad jeg helst vil høre.

Misforståelsesretorik ordekvilibrisme-tester,
jeg føler sgu til tider, at jeg er den sande mester.
Du siger mig jo bare og blot, hvad det er du mener,
dog undgår jeg ikke misforståelserne og deres følgegener.

De pæne ord, de slette, de tunge og de lette,
Misforståelsesfilteret presser dem gennem tragten,
og lyssætter perspektiver; Jeg kan ikke reflektere,
så ordene får pludselig ny betydning med mere

Ordet i din mund har betydning for en stund
så længe det filter filtrerer  og manipulerer
Tal til mig, tag ordet i din mund, jeg vil gerne høre mere ..

Ingenmandsland

Ingenmandsland
Tirsdag 31. oktober 2017, Brøndby

Det skærebrænder i mig, så dybt
langt nede i sjælen med at finde tro –
en tro på at helbredelsen faktisk findes,
og at den på sigt vil give mig den ro,

som flugten udi det visse gav, flugten –
et selvdestruerende visit udi en mørk viadukt.
Et glemmested, et skjul, til sindet,
en tiltrækningskraft der aldrig bliver slukt

Dér i ingenmandsland skuer skærebrænderiet
på den ene side, og på den anden viaduktens mørke –
et svalendende sted, modsat ingenmandsland
som er et udelt klaustrofobisk område med tørke

Vulkanudbrud

Vulkanudbrud
Tirsdag 21. november 1995, Lyngby.

Åhh …
ser knap nok billedet “jeg slår hende ihjel”
tramper i gulvet takker alligevel for maden og senere for pengene, surt
vrisser og slynger eder ud, falder senere ned på jorden igen og ud, lort
angriber! forsvarer! angriber og raser afsted –
jeg er bange og – desavouerer hendes såkaldte prætenderet kærlighed?!
føler balance
svækker mig
vakler i følelser
ikke rare
utvivlsomt frustreret
i fare
mere end jeg nu kan klare
brøler hader tvivler skader nedkøler lader
Jeg vil – men ønsker ikke – glæder og bedrøvelse –
jeg ta’r endnu en tår af min indkøbte sorg-bedøvelse
senere balanceres forholdet i mig selv
og jeg ser ikke mere billedet “jeg slår hende ihjel”

Weekendmorads

Weekendmorads
Lørdag 11. november 1995, Lyngby

Vågner anspændt på kanten af weekend’ens ensomhed
nu den højtspillende musik åbenbarer min kedsomhed
jeg tager en tår af den sidst indkøbte kirs’bærvin
og spiser færdigretten Biksemad, kr. 12,95 som er
simpelthen alt for fandens forbandet hed
min krop er ufølsom
aftener som ej kan gøres om
selvpineri – klar kontakt – rør ved dig selv
jeg bønfalder tilfældigheden lad mig være
lutter reel

Vær menneske

Vær menneske
Fredag 10. november 1995, Lyngby

At være menneske er en dejlig fornemmelse
og jeg synes at alle burde have forfremmelse
tænk hvis vi alle pludselig blev forfremmet
så kunne vi være store alle i landet

At være menneske er noget helt eseptionelt
man kan være det privat og professionelt
nogen vil have man skal være på netop denne måde
andre fordømmer og viser ingen nåde

Det er svært at være menneske med den korrekte fornemmelse
så jeg synes alle mennesker de burde have den forfremmelse
for ligesom at sige: “du er god nok som du er”
du er den som vi kan lide så bliv ved og lad dig være

At være menneske afhænger af dig selv
det vigtigste er dú altid siger vælg
vi er kun hvad vi er, og ikke andres fornemmelse
så jeg synes sgu at alle burde have en forfremmelse