Tag: Kirsebærvin

Lidt smerte gør godt

Lidt smerte gør godt
Mandag 10. juli 1995, Lyngby.

Jeg sidder her på gulvet med en kuglepen
presser hættehullet ned i et sår i mit ben
jeg bider mig selv i læben og river mig på låret
jeg drikker mig fra sans og samling
vader fuld rundt på en vej
jeg drømmer om at dø og dræbe
banker hysterisk hånden i gulvet og skriger
sveder fryser og brænder for at udfylde hullet
jeg piner mig selv dagen lang hele året

men som jeg føler lidt smerte gør godt
så rør jeg ved mig selv
og en dag slår jeg mig selv ihjel

I aften

I aften
Lørdag 1. juli 1995, Lyngby.

I aften vil jeg sætte mig på en bænk
på parkkirkegårdens glatpolerede skænk
– hvor er det dog eksistentielt
med en flaske kirsebærvin og aftengrøden skinnene
med fuglefløjt og fuldegrin og fuglefløjt i vindene
bare for at ænse hvo om noget menneske gik forbi – og så’n
har det mon tid til at kigge herned eller bli’

jeg fandt ej en en bænk men et træ hvor jeg hvile
jeg så ikke mennesker kun mig selv sidde og smile
jeg nød at sidde under det træ og tro og håbe
jeg følte mig indirekte instinktivt som en tåbe
Fuglene sang, insekterne fløj, aftengrøden var så skinnene
at alle tankerne mine fløj med vindene
– tror jeg nok

Natten faldt på
Aften blev kold
Jeg slentrede hjem
og gjorde kun et holdt
så skrev jeg resten fra første vers
og troede alt var på tværs
skål jeg er fuld
Gid der var en varm dejlig sød lunefuld kone
en som hende der Lisbeth eller Lone

Misundelig

Misundelig
Fredag 30. juni 1995, Lyngby.

jeg går på glødende kul, på stikkende nåle
jeg kan ikke føle direkte jalousi
for følelsen har jeg lært at kontrollere
lært at tåle!

Jeg kan se dem hånd i hånd
mund ved mund
grimme og kønne
morgen middag og aftenstun

Jeg kan skimte hendes øjne
hun ser stærk og kraftfuld ud
jeg kan lugte visse visne løgne
jeg kan gennemskue dem til nøgne tror jeg nok
til det nej der gir mig et gok
af mandens hårde blik og hans lede pik

Jeg drømmer skriver skriger og håber om kærlighed
jeg drikker og visner og higer jeg måber mig af led
jeg er logisk pisse misundelig på alle der har
noget jeg ikke rigtig(t) fik af hverken min mor eller far

Det driver mig til vandvid
jeg har tanker om kriminalitet psykopatiske mordforsøg
og drømme om drømme der siger jeg er parat at dø

så et kram i en enkelt dans fra en klam bøssesvans, fra en dejlig kvinde
i den bedste alder gi’r mig håb om at eg måske også jeg kan sejre og vinde i
livet hvorfor er ingenting mon givet?
og det gælder de fleste
de værste og de bedste

jeg stiller mig selv spørgsmål
kender svarene
er sortsynet hele vejen igennem
jeg snor mig som en ål i byen
som en vildtfarene
som et løssluppendt lyn

En lykkelig tid

En lykkelig tid
Torsdag 22. juni 1995, Lyngby.

Jeg havde ingen telefon jeg havde ingen kone
men istedet en bunke gode og de var mine venner
vi havde gået på HF og højskole i en tid
og jeg havde virkeligt givet og fået deres lid
Det var faktisk en meget rar og lykkelig tid

Men efter den lykkelige tid landede vi på jorden igen
og så skulle det vise sig hvem der var fjende som ven
vi holdt fester fødselsdage kommen-sammen i vor hjem
og jeg brugte rigtig mange penge på at ringe til dem
Det var faktisk en meget lykkelig tid og ikke så slem

Nogle skulle forske fremdeles interessant
det skulle jeg efterhånden også og det er sandt
jeg holdt ved lige de gamle dyder og gik gennem byens gyder
besøgte af og til og ringede mindst lige så tit
og følte at jeg var den manglende selvtillid kvit
Det var faktisk en meget lykkelig tid og no time for the depeest

År er gået og tid efter slid
og det sjældent de ringer og siger en skidt eller skid
jeg prøver at forstå og forstår særdeles godt
at de for tilfredsstillet deres behov og jeg lige lidt
men som hun siger og giver mig ret er jeg sikkert lige lidt
Det var en lykkelig tid men nu er det ikke så fedt

og jeg prøver at glemme uden kirsbærvin og vold
for det ødelægger een selv og man bliver så kold
men det er svært at være mig og tænker gør jeg
mon dem mine venner virkeligt har glemt alt om mig
betyder jeg mon så lidt for dem for alle og for dig

for hvis jeg gør lad mig vide
hvis I tør lad mig lide
men lad mig ikke i usikkerhed
for jeg har brug for kærlighed

Volvokøler

Volvokøler
Mandag 12. juni 1995, Lyngby.

Jeg ryster min knyttede hånd som en cocio
brummer en brølen og føler det nok jo
nærmest som vrede og anger over livet
at jeg fáktisk er blevet ganske tilfreds med det som er givet

Jeg tænker nogle tanker der kredser om dig
du snakker og bliver ved fortæller så mig
de ting og de ord jeg blot allerede kender
hvis jeg kunne vælge var du alle mine venner
Jeg ved al ting godt men du flytter dem frem
og min mine bliver vel ih og åh så stram

Jeg ryster min hånd men tænker på at kramme
at lægge det forpulede billede i den ramme
du kom med du gav mig og gav mig en tusse
ku’ jeg se mig selv ville min kind nok blusse

Jeg er alvorlig bange for jeg nok holder af dig
selvom den linie i tider ophidser mig
jeg brøler og hader mig selv og ta’r en tår
af selvmordervinen der kun dulmer døde sår

Ak hvis jeg dog vidste
hvor jeg virkelig føler
ville al dette triste
være som en vovlvokøler