Tag: Livet

A89

Skrevet : Søndag den 3. september 1989, Lyngby

Mennesket’s skæbne er trang og hård
den venter kun på dig,
vinter og vår
Og flygte, det kan du ej
Thi du sidder ved sicten af skæbnen og det er mig!

A83

Skrevet : Onsdag den 20. august 1989, Lyngby.

Er det ikke fantastisk at fuglene synger
Er det ikke fantastisk at børnene gynger
Er det ikke fantastisk  at vi er til
Er det ikke fantastisk at vi selv bestemmer
om vi overhovedet har lyst der til …
Er det ikke fantastisk  at det er fantastisk
er det ikke? Det er vildt sarkastisk
Er det ikke fedt at det er sommer
og man er sikker på at den altid kommer.

Fortsæt

Sidder her og tænker på
hvad der nu skal ske
der kan ske så meget
bare man bliver vé
men engang må alt jo stoppe
det er da soleklart
hvis det ikke ville det
så vil man jo være sart

Verden

Fumler rundt med sin egen neurose
gemmer sit liv i en plasticpose
Forstår ej dette kan ske
Forstå ej at det bliver ved
Problemerne vælter ned over en
En hjerte er ved at blive til sten
Man bliver indelukket og associal
Man blir’ holdt uden for, blir kaldt bindegal

Folk de gemmer sig bag deres masker
Derfor deres liv sammen klasker
Man skal være sig selv, være helt normal
Ikke spille spil, spille bindegal
Det er derfor folk for mange neuroser
og putter ders liv i plasticposer
Man ved jo godt at det er ret banalt
Vi må hellere stoppe før end det går galt

Verdnen er som en kirkegård
Der langsomt rådner år for år

Jeg vil aldrig gi’ op

Jeg vil kæmpe for livet hver dag
Jeg vil overleve og aldrig stå af
Jeg vil leve stærkt og dø som gammel
Der er ikke nogen der skal sætte mig på en skammel
Jeg vil aldrig gi’ op
uanset hvad de gør
for jeg, jeg er en af dem, der tør
Jeg vil aldrig gi’ op

Jeg vil kæmpe hele livet
kæmpe for min sag
Jeg vil ignorere alt hvad de si’r
unge, gamle, drenge og pi’r
Jeg vil aldlrig gi’ op
Aldrig bryde sammen i gråd
Jeg vil overleve og gøre min dåd
Jeg vil aldrig gi’ op

Der er så mennesker der siger
lad os overleve socialt
det synes jeg er ret banalt
for at overleve er ens egen sag
og det er noget man beslutter fra dag til dag
Jeg vil aldrig gi’ op

Jeg vil aldrig gi’ op
De skal ikke knække mig
Jeg skal nok selv sige stop
Jeg vil aldrig gi’ op

Jeg vil aldrig gi’ op
de får ikke ram på mig
hvis de skal ramme nogen
så må de ramme dig
For hvorfor skal jeg være den
der må leve med frygt og angst
hvis jeg styrker min overlevelsesselvtillid
så kandet være at jeg får fangst

Jeg vil aldrig gi’ op
det kan de andre hvis de vil
‘cos I’m not that way
og det er styrke der skal til ..

I will never give up
‘cos I’m not that way
You can do what you want
but I will still be strong
for my life I will fight
I will never give up
‘cos I’m so cold inside

 

 

Jeg har haft et forfærdeligt liv

Jeg har mødt min min egen undergang
den vil jeg skrive om i denne sang
Den er forfærae11g barsk og hård & kontant
c1en er deprimerene og det er alt for sant

Jeg har levet i atcen kolde ar
min skæbne brød for alvor ud igår
Fik nervesammenbrud og kom på intesiv
Jeg har levet et forfærdeligt liv

Som barn blev jeg mobbet og slået til blod’s
Havde ingen cykel og måtte gå til fods
Havde ingen venner, måtte passe mig selv
Egå.U.H. var min redning, det var et held

Pa Egå der var det en fryd at gå
Der havde man et par venner der alt ku1 forstå
Men efter fire mrd. forsvant mit held
Jeg var lige ved at ta’ livet af mig selv

Man har jo sin stolthed
Man har jo sig selv
Hvis man intet har
Slår man sin psyke ihjel

Min skæbne fulgte mig helt til Korsør
Jeg var ved at blive skør
På Fremtidshøjskolen blev jeg vild af raseri
Der var noget ved situationen Jeg ikke ku li 1

V1 tog t1l Tyskland hvor jeg blev stiv
Jeg har levet et forfærdeligt liv
Jeg sumpede rundt i min fuldeskab”
?1k bankede tænderne ud af min store flab

Mit liv er en skændsel for DET DANSKE LAND
Men græd nu ej, for jeg er kun en mand
Mit liv blev solgt til Djævlen Himself
Jeg er blevet hans idol, hans morgensol

Inden Jeg slutter denne sang
vil jeg fortælle dig det endnu en gang
Det er hårdt for din hjerne,
hvis du prøver at forstå at der var noget jeg gerne ville nå

Forglem nu ej hvm der skrev det her
For det er ikke sikkert du ser mig mer
Du kan få en kopi hvis det du vil
For at leve livet skal der styrke til

Jeg havde min styrke og min stolthed
Var tilfreds med alt, bare det livet gjaldt
Men nu har jeg ikke mer• tilbage
Gud hjælpe mig, hvor skal jeg ende mine dage.

 

Genstart

Genstart
Onsdag den 22. november 2017, Brøndby.

Jeg kickstarted’ min karriere
som taber på en bænk,
i storcenterets fulde ventesale.
Det kunne umuligt blive værre
men det blev det efter første skænk,
og det var nemt at skaffe og betale.
Kirsebærvins-saftevand –
tak til alkoholikeren Thomas
som var alt andet end mand,
og fordi jeg drak på et liv
af mindreværkskompleksitet,
blev drikkeriet en vane og en bet
ofte hver aften plørestiv.
Årtier med leverædende giftindtag
kom jeg igen, igen på Lænken en dag,
til tider med rare øjne og velbehag,
en januar-aften fik mig til at takke af.
3 år efter – ædru og sober jeg lærer
at kickstarte livet og min karriere,
og selvom alting altid kan blive værre –
så vil jeg vælge for evigt at kunne bære,
mit liv og levned med stolthed og ære.

Jeg tager brillerne af
og blotter mine nøgne øjne –
slut med at leve på løgne,
hver eneste ene dag.

Sér livet som dét nu er,
på frekvensen hvor det sker –
blottet fra fortidens tåger.
Mentalt mere klar til at se,

surrealistisk klar til at indtage slutningens position.
Ofte har den været en ret livlig og tilstedeværende konklusion –
i tankerne, i hverdagens et og alt, tæt på og absurd, men nu er det slut,
og denne gang venter jeg blot på at den returnerer akut.

og selvom alting altid kan blive værre –
så vil jeg vælge for evigt at kunne bære,
mit liv og levned med stolthed og ære.

Genstart

Genstart
Onsdag den 22. november 2017, Brøndby.

Jeg kickstarted’ min karriere
som taber på en bænk,
i storcenterets fulde ventesale.
Det kunne umuligt blive værre
men det blev det efter første skænk,
og det var nemt at skaffe og betale.
Kirsebærvins-saftevand –
tak til alkoholikeren Thomas
som var alt andet end mand,
og fordi jeg drak på et liv
af mindreværkskompleksitet.
blev drikkeriet en vane og en bet
ofte hver aften plørestiv.
Årtier med levervædende giftindtag
kom jeg igen, igen på Lænken en dag
til tider med rare øjne og velbehag,
en januar-aften fik mig til at takke af.
3 år efter – ædru og sober jeg lærer
at kickstarte livet og min karriere,
og selvom alting altid kan blive værre –
så vil jeg vælge for evigt at kunne bære,
mit liv og levned med stolthed og ære.

Jeg tager brillerne af
og blotter mine nøgne øjne –
slut med at leve på løgne,
hver eneste ene dag.

Sér livet som dét nu er,
på frekvensen hvor det sker –
blottet fra fortidens tåger.
Mentalt mere klar til at se,

surrealistisk klar til at indtage slutningens position.
Ofte har den været en ret livlig og tilstedeværende konklusion –
i tankerne, i hverdagens et og alt, tæt på og absurd, men nu er det slut,
og denne gang venter jeg blot på at den returnerer akut.

og selvom alting altid kan blive værre –
så vil jeg vælge for evigt at kunne bære,
mit liv og levned med stolthed og ære.