A 194
Fredag 6. august 1993, Lyngby.
Ord har Fanden skabt
De satans forfattere skriver ord
som de selv havde lavet dem
Surrealisme, kapitalisme og national socialisme
og nogen synger ord i kor
Ord har Fanden skabt
og dem så bruger dem og ikke gør har allerede tab
Kærlighedens Trappe
Onsdag 4. august 1993, Lyngby.
Mit hjerte blev fulgt op ad glædens rulletrappe
og for enden ved en gitterlåge stod der
kønne kvinder der klapper
og ved en bar med parasoller og tre barstole
serveredes drinks med skyer i
og frugter der ligner sole
Pludseligt
så lige
det hele var slut
Jeg vågned’ op i min seng
ved siden af min lyserøde
pude
Jeg vågned’ op
helt uden at tude
Men jeg glemte aldrig
de kvinder
åh de kunne klappe
Nej jeg glemmer aldrig
Kærlighedens trappe
Samtaler
Mandag 2. august 1993, Lyngby.
Jeg går til samtaler og taler sammen
med min samtaler når jeg langt
jeg når langt og når det’ trangt
så samtaler jeg meget
Og min samtaler forstår mig og samtalen flår mig
og alt rodet vælter hæmningsløst ud
og min samtaler siger bestemt men Knúd
og så samtaler vi videre og når jeg går
samtaler jeg sjældent men jeg forstår
og jeg skriver ned hvad vi har samtalt om
og samtaler i time dage ugevis med mig selv
til jeg mødes med min samtaler igen
Og det gør jeg uge ud og snart skal jeg i gruppeterapi
helt uden mænd
der er kun kvinder og kvinder
og det’ vist noget jeg kan li’
men lidt bange er jeg og mine billeder er krakket
så jeg jeg må tale med min samtaler og rigtig få snakket
for lige pludselig er der ting jeg slet ikke forstår
og tiden går …
Jeg går til samtaler og taler sammen
med min samtaler når jeg langt
jeg når langt og når det’ trangt
så samtaler jeg meget
Tak for hjælpen
Mandag 2. august 1993, Lyngby.
Min tak til alle mine venner
skal lyde i denne sang
I gav mig alt det de andre tog
og selv om den ikke er særlig lang
så var det alt det gode og det gav ro
i min sjæl den var pint og plaget men
nu har i gjort den som ny igen
jeg takker jer med resten af mit hjerte
det er hårdt at leve
men sådan er det
Hvis bare – åh ja hvis nu bare!
Onsdag 21. juli, 1993, Lyngby.
Bare jeg kunne se
for alt forhindre mig i det
jeg gerne vil
jeg vil kunne alt det de andre kan
jeg vil gerne leve som en rigtig mand
jeg har fand’me aldrig fået no’et
alrig gjort det
jeg er blot bleve’n slået
åh mit liv er helvede af og til
og selvom jeg har venner
som gerne vil
gøre mig glad
så skal åbenbart meget til
Og jeg har aldrig lært det dér
godt nok kan jeg edb og klaver
skrive fag og -skønlitteratur
lyrik, posisi, digte og det der dur
men jeg er bare ikke lykkelig som I tror
og jeg har ikke en båd eller et ror
jeg passer bare mig selv
passer på mig selv
engang der prøvede jeg at slå
at slå sig selv
jeg prø’vede på at slå mig serlv ihjel
uh uh uhu uh åh ja
bare jeg dog blev lykkelig
Jeg skriver bare vid’re
Lørdag 10. juli 1993, Lyngby.
Jeg gider fandeme ikke skrive digte
som er specielle og underlige end sige svære at tyde
jeg vil skrive det som jeg tror alle kan forstå
jeg vil skrive helt almindeligt rigs-dansk om det der går mig på
Mikael Strunge skriver underligt men Dan Türrel er genial
Tove Ditlevsen skrev også godt men Lars H.U.G og Kasper Vinding er gal
det dér surrealistiske fis med blinkende blomster og røde agurker eller hvad ved jeg
flår min hjerneskald op og får den til at samle sig
Så jf. de første fire fede linier i dette digt
så skriver jeg det der passer mig skat
og så kan du kalde mig underlig, lad, barnlig og plat
Men vent du blot til jeg er død
Hypotesen
Lørdag 10. juli 1993, Lyngby.
Hvis ikke jeg havde haft mindst to ting at leve for
så havde jeg forlængst drukket mig til himmels
Så ville jeg sidde på en sky og kigge ned på en by
hvor helt almindelige mennesker løb rundt
og høres deres hjerter som bankede sundt
Jeg lever kun for bevisets skyld
at de som troede jeg blot var en byld
en dag må grimme sig end sige brænde op
når de sér jeg står der på bjergets to
Nye Tider
Torsdag 3. juni 1993, Lyngby.
Forestil dig sådan en morgenstund
hvor den gyldenrøde sol kun lige
er stået op
over den enlige skovsø
og en svag frost hænger i luften
og gør næsen øm
så det hele dufter
se sollyset brydes i vandskorpen
hør stilheden og nyd lydene og sé
over på den anden bred
sidder en natten’s fugl
og drømmer om bedre tider og frihed
Forestil dig sådan en morgenstund
sidde omkring ilden
den friske duft af røg
blandet med skovsøens sødme
og ilden brager blot
al dens energi ud mod stjernerne
solen er stået på toget og spreder lyset
men ilden holder dyrene borte
selvom duften af stegt vildt breder sig vildt
Sidde der omkring ilden
mætte og nyde skovsøen’s spejl langsomt knuses
af flyvende fugle, hoppende frøer
men insekterne kan gå på vandet
Forestil dig sådan en morgenstund
Forestil dig sådan en morgenstund
stilheden hænger tungt i luften
efter nattens regn
jorden skriger for hvert skridt du ta’r
dine fødder laver dybe aftryk i mulden
så træerne rystes
du standser op og kigger på
og ser en enlig dråbe på spidsen af en gren
tænk hvilket liv denne dråbe bærer på
som solen reflektere eksistensen i
Forestil dig sådan en morgenstund
og stjernehimlen med dens milliarder af lysende prikker der skinner
hvilke eventyr de ku berette om livet og døden om de blot kunne tale
og det røde hår vokser bare videre og kan heller ikke tale
Nye tider
og jeg forstår meget bedre
A 193
Mandag 17. maj, 1993, Lyngby.
Kender du følelsen af sult?
En’s mave har knyttet sig fuldstændig sammen
Og bare man siger noget
synes en’s mave at stramme sig endnu mere
det er li’som det tærer på energien
Sådan har jeg det, men jeg er ikke sulten
A 192
Mandag 17. maj, 1993, Lyngby.
Du må undskylde
hvis jeg virker lidt
forelsket i dig
men jeg bli’r så varm
af forundring
når nogen interesserer sig
for mig
