Troens flod
Fredag 19. juli 2002, Hadsund.
Gennem troen
på Vor Herre Jesus
kan du opnå evigt liv
og evig fred
Gennem Jesus kan du lære
livet at kende og kærlighed
Han gav sit liv for os
og stilled’ Satan trods
Følg Jesus på Guds veje
og dit flag vil aldrig svaje
når du sejler på Troens flod
Min Gud giv mig styrke
Fredag 19. juli 2002, Hadsund.
JHVH min Gud din ånd er mig nær
Er jeg mon blot din barn så kært?
Holdt jeg de bud du gav ved Moses på bjerget
Omtalte jeg dig som manden på hergberget?
Var jeg dog blot hos dig i Himmelen hos dig
. Aldrig ville jeg svigte og løbe min vej
Giv mig styrken ved dit evige navn
Styrk mig som det usikre skib, sikkert i havn
Pris Guds ære
Torsdag 18. juli 2002, Hadsund.
Jesus lærte os om sin Gud
han lærte os at tilgive
Han levede fuldkomment
gav sit liv og friede os ud
Ærede og priste sin fader Gud
holdt i smertens rige ud
Jesus gav og lærte os at give
ofrede sig så du får evigt liv
O’ Gud din ære vil vi prise da
Mørket trænger os i verden
venter på paradisets og Jesu komme
Æret være dig JHVH hver evig dag
Kære fader i det høje
Onsdag 17. juli 2002, Hadsund.
Kære fader i det høje
med din ånd du frelste os
med din søn fra din hånd
du satte Satan trods
og knytted’ dine bånd
Kære ophøjede Gud og skaber
med sjæleglæde vi følger trygt
igennem porten til dit paradis
mennesket vil leve uden frygt
for du har fjernet Satan
For du har skænket livet
ved troen på din egen søn
der giver os paradisik liv
som alt er det skabt af dig
vi priser dig i Jesu navn
og båden med dine alle børn
sejler trygt i havn, ammen
Om få år
Tirsdag 16. juli 2002, Hadsund.
Det varer ikke mange år
som skrevet i vor Bibel står
at menneskets livsdestruktion
den ender med en kulmination
at nogle forstedse forevigt forsvinder
og andre forevigt forstedse får minder
Nu tiden er inde til visdom og valg
og at anskue tingene mens de er til salg
Endnu et nederlag
Fredag 10. maj 2002, Hadsund.
jeg sidder og drikker kirsebærvin
jeg drikker som et svin og er til grin
og drømmer nu om at du
kunne være her lige nu
hvor jeg dog elsker dig
min hykleriske fejltagelse er
jeg drømmer om dig nat og dag
selvom jeg udemærket ved
at vi aldrig kan dele kærlgihed!
Det er det som jeg vil ha
fra dig nat og dag
det gør så ondt at se du er sammen med en anden
det gør så ondt at jeg ku’ bede til selveste Fanden
råbe og skrige helt uden lige og slå mig halvt ihjel
når du ikke vil ha’ mig så gør det ingen forskel
men istedet vælger jeg trodse og elske dig alligevel
selvom jeg udemærket ved det der med kærlighed
min hjerte banker og tanker om dig danser med
Jeg vil altid begære, jeg vil altid lære dig at kende
et farvel og et nej fra dig er det værste som ku’ hænde
Jeg erkender uberettiget mit nederlag idag.
En dag med minder
Maj-Juni 2000, Hadsund.
Fredag den femtende december det år
den husker jeg så tydeligt som igår
Lørdag den femte oktober følgende år
blev dagen der for alvor gav os sår
i Lyngby på Sjælland, Hadsund i Jylland
hos de andre, i vort indre
og vi prøved’ at forhindre
med hjælp fra dem og fra os selv og Jhvh Gud Men lige lidt hjalp det Janni & Knud
og her følger beretningen med sol, regn og slud Vi skændtes og bortgav hinanden i krig
vi overså og hørte ej hinandes skrig
lod som om intet var hændt i vort slag
men jeg husker stadig hver eneste dag
med ondskabs ord og slag til vi sinder
os billedet af skønhed og gode minder
man ser det hele ødelagt og forsvinder
og jeg husker stadig de dage hvor vi mente
at nu er der ikke mere tilbage i rente
vi havde fortæret alt hvad vi havde i mente
og gudsmennesket, det gode menneske, lér
og ondskaben græmmes over det som skér
Stå så fast som tidslen
Mandag 10. maj, 1999, Hadsund.
Triste tider rammer os
som skarpe sværd i sjælen
Ondskabens ord, er de værd
som Jesus Krist på pælen?
Somme tider svares tavst
et ja, med sagte hvislen
godt det samme, at en ka’
stå så fast som tidslen
Triste tider ramler ned
som regnvejrsregn om natten
meget kan man ta’, men taget
klarer ikke skvatten
Gennemblødt fra sind til hud
fra yderst og til inderst
sjasket til fra tå til top
én bliver så syg og en giver op
Onskaben lever
Tirsdag 18. juni 1996, Lyngby.
Ondskaben lever
ulven knurrer
Katten skyder ryg
hundene gør
mennesker gør således at
ulven, katten, hunden, mennesket og ondksaben dør
Tilgiv
Tirsdag 18. juni 1996, Lyngby.
Du Himmelske Fader, op i dit Himmerige
Min Gud og almægtige skaber
Du troens skaber, du hellighedens fører
O’Herre, jeg kan ikke længere lade være
Tilgiv mig de synder Fristelsens ånd lod mig svælge
Giv mig mod og friheden til at vælge
Lad for din skyld kærligheden stå forrest ved mig
giv solen og englene friheden – vend dem vor vej
Så jeg forstår det jeg gjorde i går
Amen
