Tag: Livet

Mit indre koger over

Mit indre koger over
Onsdag 5. december 1990, Lyngby.

Jeg er ved at sprænges
raseriet koger
Mit hoved gør ondt og mit hjerte banker
Jeg sidder alene og tænker mine tanker
Sådan er livet og sådan har det altid været
Og således vil det altid være

Tit drypper det på kinden
det er ikke særligt rart
Jeg ved godt at de siger “Man skal ikke være sart”
Men det er forkert for jeg er bare træt
Træt af at hade, at leve og at skade
Og sådan har det altid været
Og således vil det altid være
Mit hoved er ved at sprænges, jeg går ud af mig selv
Det er så tæt på og jeg er bange for
Jeg en dag slår én ihjel

 

Hvem er jeg?

Hvem er jeg?
Torsdag 15. november 1990, Lyngby.

Jeg har meget svært ved at finde
hvad andre siger alle har
Jeg har ofte ledt derinde men
har aldrig fundet svar
Jeg kan ikke finde rundt
for der er så tåget og goldt
Og det er jo sådan det går
når man tit har været solgt

De er tilgivet for hvad de gjorde
for hvad de end gav, og tog fra mig
Jeg er ikke sur på dem
kun lidelsen piner mig
Jeg er bitter for jeg tænkte at de ikke vidste hvad de gjorde
Mit hjerte er smeltet, et hav fyldt med tårer
Blodet størkner i mine årer
En sjæl af stål og et hjerte af sten
Et liv giver varige mén
Jeg er bitter og træt og jeg græder fordi
der var så meget ved livet jeg godt kunne

I Helvedes Magt

I Helvedes Magt
Oktober 1990, Lyngby.

Lysglimt på himlen
Pas på I skal dø
Frygter i mon døden

Stormen kommer
Frels Jer nu
Atombølgen vil flå alt itu
Lysglimt på himlen

Ruiner overalt
I skal angre Jeres synder
Radioaktiviteten begynder

Robot intelligens og slaver
Plasticblomster i alle haver
Led dem til atomisk død
I skal dø i Herrens skød
I vil dø af radioaktivitet

Jorden brænder og så er det sket
Offeret er vel dybt frustreret
Nu da alle er kreperet

Alt vil blive smadret og brænde op i Jordens varme
Helvede lér, men der er ingen nåde, blot harme
Havet druknes i mudder, det hele er kun rod
Isen smelter til blod – åh Jord Jeg kan se dig brænde

Jordliv bli´r til mareridt og Skyerne spreder gylden død
Elektrisk begravelse, men hvad er da bedst
Vi skal alle dø i kampen mod den utæmmelige pest

Og midt på Himlen ses
Det lysnede Øje
Overnaturligt fænomen i en verden fuld af sten
Vejen til Paradiset

Onde sjæle, Vi styrter i Helvedes kælder
forevigt brændene i vore celler

 

Ragnarock

Ragnarock
11-16. oktober 1990, Lyngby.

Når vi fødes med tænder til at flænse kødet med
fødes vi med hænder, fødes vi i led
Men vi bruger ej noget af det, kun vor teknologi
Om få årtusinder er homo sapiens blevet til lig

Græsset gror godt, men kunstig gødning hjælper
Livet på Jorden hænger tyndt i snoren
Mennesket tænker kun på penge – på sig selv
en dag vil menneskeheden slå sig selv ihje

Ozonlaget forsvinder, drivhusefekten kommer
Danmark bliver solens indre, i Sibirien får de sommer
Havet stiger, landet efterlades goldt og øde
om få årtusinder er menneskene døde

Jordens, Naturens fantastiske evne til at regenerere
når menneskene dør vil naturen stadig eksistere
Vi vil aldrig mere vende tilbage
Vi er en truet race og vor tid var en farce

Ingen tør indrømme fejlene vi gjorde
Vi ødelagde mark, skove og fjorde
Vi dræbte dyrene og tog blot pelsen for penge
Menneskeheden vil dø inden længe

Ingen har ret til at gøre al dette
Vor fælles fremtid er for sent til at flette
Mennesket ødelagde kun sig selv
Vi har dræbt endnu en race, slået os selv ihjel

Når du slår øjnene op

Når du slår øjnene op
Fredag 21. marts 2003, Hadsund.

Jeg slår øjnene op
ser ildbrænderen kaste skygger der laver menesker på mit gulv
stadig sulten efter at klumpen fra min hals er fladet i min mave
og efter et hurtigt forholdsvist total besøg på toiletettet
drikker jeg min hede kaffe og spiser mit let ristede brune brød
alt imens jeg sporadisk erindrer at der hvor du slår øjnene op
er det eneste du sér højst sandsynelig gold krig og død
Kan et smil fra dit barn i denne verden varme dig minutvis,
ser du blomsterne på marken, blafrer de i vinden,
kan du mærke kærligheden når du kysser én på kinden,
Når du slår øjnene op?