Nattens Tårer

Nattens’ Tårer
Onsdag 11. marts 1992, Lyngby.

“Selvfølgelig er jeg glad” –
sagde jeg og det var, og ér sandt
Men!; Nattens´ Tårer – jeg hørte dem sige –
“De øjne dér – de´ ikke lykkelige”

Mit hjerte skælvede “Åh Skulle jeg græde?”
Jeg gjorde det hårdt og blev da syg af vrede
Ingenlunde, ville jeg lade Nattens´ Tårer bestemme
– over mig, eller som om –
Men jeg tog fejl og nu er det for sent at vende om

Syg af sorg – jeg tørrede dem bort
Glæden der var blev virkelig kort
I Syndefaldet, jeg må finde ro
Nu stiller min sjæl sine sko

Det gode menneske

Det gode menneske – version 2
Februar 1992, Lyngby.

det gode menneske fødes
og langsomt forbløder det
det bliver ondt
smerten er ekstasen
og rundt omkring mennesket
vokser frodige grønne og saftige planter
som slynger sine arme omkring
og skygger og ærer det
det urørte i menneske berøres
og det rejser sig
strækker hænderne mod himlen
og river skyerne ned
det gode menneske
spiser skyerne
og opsluges
for evigt i intetheden

og de samledes i flok
en regnvåd dag i livet
da stormen så var omme
så tog man det for givet
og de steg op i himmelfarten
og stormen den tog atter fat
et regnende helvede
et snefnug af de pæneste
i det gode menneskes tjeneste

og portene de åbnedes
massen strømmede ind
med det gode menneske i front
da blev hver seende blind
og skyndsomst man portene lukkede
til og med chancen dér
af kaos
kaos må
opstå
da skér der aldrig mere

Egentligt

Egentligt
Tirsdag 8. oktober 1991, Lyngby.

Jeg kan godt leve, og egentligt?
Har jeg mon noget at leve for?
Har jeg mon nogen at leve for?
Jeg kan godt leve, og egentligt?
Har jeg det meget fint, med at leve og at lyve
Forandret for altid, forandret for evigt
Jeg kan godt leve og egentligt kan jeg ikke
For jeg er bange for det som ér
Det fortrængte som kun kan blive værre.
Jeg forstår ikke længere, og jeg sér ikke mere.

I tvivl

I tvivl
Tirsdag 9. juli 1991, Vallekilde Højskole.

Kære dú, stadigvæk tænker jeg på dig
Tit spør’ jeg mig selv, men svaret er “nej”
om jeg tænker på dig

Tit græder jeg
Hvorfor?
Det er slut og forbi
Jeg tæller dagene jeg kunne li’

Jeg er alene, husker nu
Smerten, kære dú
Fortæl mig blot
er din næstekærlighed et bøgeblad
som er blevet vådt?

Jeg leved’ bare

Jeg leved’ bare
Torsdag 4. juli 1991, Vallekilde Højskole.

Jeg drømte om lykken
den var svær at nå
Jeg ville have
men kunne ej få

Jeg beslutted’
det her skal få en ende
Tænk at hænge sig
hvor er vi så ikke hende

Jeg gjorde intet
for at få det bedre
Jeg leved’ bare