Tak for intet

Tak for intet

Tak for ydmygelsen i depressionen i bekæmpelsen af seksualitet og kærlighed. Tak for tabt humør gennem lange tider. Tak for fratagelsen af min energi. Tak for at jeg trods alt fik lov til at leve som en maskine der ikke fik andet end medibencin.

Tak for at I lod mig leve med smerten i hjertet. Smerten der kom af jeres undertrykkelse.

Jeg havde glædet mig til kærlighed og fede sommeraftener – Ja, med glæde, godt humør uden trist psykhotisk indetspærrethed autisme og angst for bank vold og afvisning. Jeg havde glædet mig til et vist niveau af viden, overskud arbejdsdygtighed, uddannelse, styrke og naturligvis ægte kærlighed og sex. Jeg havde troet at livet var mere end film.

Altid kunstig sex, vold og terror. Derfor har jeg besluttet at gøre en ende på smerten. Smerten er for ydmygende for absurd for hård og grotesk. Jeg havde håbet …

Nu da jeg er død, håber jeg at I må holde en dejlig fest, der er betalt med mit liv og blod.

Nu kan I endelig få mig helt nu da der ingen er til at gøre modstand. I vandt. Håber det var det værd. Min eneste glæde er at det er et overstået kapitel, der aldrig mere kan gøres om. Levede jeg videre ville det altid være med smerten fra dengang, som var så slem, og endvidere, hvorfan kan man være teenager når man snart er 50.

Mine nærmeste skal vide, at jeg trods alt elskede jer. Jeg håber I kan og vil leve videre uden mig.

Skevet sammen med Inters Therkildsen, I 1991 på Annebølle Ungdomshøjskole

Indtil da

Indtil da
Onsdag 22. september 1993, Lyngby.

Jeg skriger og råber og synger med til mine pladers musik
jeg skriver digte og historier og onanerer om dagen der gik
jeg ert i det hele taget en meget velfungerende ung mand
jeg spiller klaver, har forstand på edb, joh der er meget jeg kan
Men noget jeg tror, jeg ikke har fået, som har skabt mig en del besvær
er nok tellid til verden og kropskontakt, og det gø’r én lidt sær
Men sådan er livet, et pust i sivet og det må jeg leve med
Indtil dagen hvor jeg finder en eller flere kvinder som jeg kan dele med
alt fra mad til mad og opvask, tv-sport, romantik og kærlighed
Indtil da må jeg bare leve

I aften

I aften
Tirsdag 31. august 1993, Lyngby.

For første gang føler jeg
at nogen interesserer sig for mig
ikke elsker
ikke holder af
men helt almindelig interesse
helt uden at presse
helt uden at messe
livet kan ændres
men det kræver sine skud
og blomsten springer
og jeg hedder Knud
Så nu ta’r jeg afsted
i aften
for at følge med
en lille smule
godt gent i min egen hule
inden jeg møder
inden jeg støder
hvis jeg gør
hvis jeg tør

I aften

Kan ikke se dig

Kan ikke se dig
Torsdag 24. december 1992, Lyngby.

Kan ikke se dig
kan ikke se dig
kan kun høre dig
og dine lyde
blind er jeg
blind med stort B
sådan føler jeg det
selvom jeg kan se

Kan ikke se mig
kan ikke se mig
kan kun føle mig selv
mærke på min krop
den er snart ædt op
af dårlige undskyldninger
påskud og løgne
kan ikke se mig
med dine øjne

Vil ikke se dig
vil ikke se dig
synes du mon jeg er sær
kan ikke se dig i de øjne
som slet ikke har mig kær

Kan ikke leve
Vil ikke se
Kan ikke høre
vil kun mærke
lad mig mærke
giv mig en chance
åh, giv mig en chance
i livet

Hvorfor gjorde du det?

Hvorfor gjorde du det?
Søndag 1. december 1991, Lyngby.

Åh jeg viste dig mit indre
fortalte om min smerte

men ingen og intet
kunne forhindre

hun så men rørte ikke
mit hjerte

vist hun forstod og det var alt
men det gjorde så ondt
jeg følte mig helt

ironisk og kvalmt, såret blev jeg

åh hvorfor, hvorfor trådte du
på det jeg viste dig

Jeg har det ad helvedes til

Jeg har det ad helvedes til
Mandag 1. oktober 1990, Lyngby

Jeg har det ad helvedes til
Får frysefeber, svedeture, kvalme og den slags
Jeg har det forfærdeligt med at mit hjerte banker
vildt og inderligt for dig og så’ det sagt

Jeg har ikke set dig længe
og det føles som dommedag
Hvis du ikke snart dukker op
så dør jeg alene – mit navn ridset i stene

Åh det er ikke til at bære
når det går ad helvedes til
Kom og lad mig se dig thi
Det er det som skal til

Mere end venskab

Mere end venskab
Mandag 1. oktober 1990, Lyngby.

Hvis jeg nu en dag tager mig sammen
og fortæller hende jeg kender
at jeg for alt i verden bare ønsker
at vi skal være venner
Vil hun så le ad mig?

Vil du synes jeg er skør?
Vil du foragte mig til den dag jeg dør?

Du betyder meget for mig
Jeg betragter dig
Bliv, men alligevel
vil jeg holde af dig

Hvis andre griner når vi snakker sammen
Lad dem, lad dem ikke, sprænge rammen
For er den stærk som viljen og råt som stålet
Så kan de ikke knække den, og da er målet nået