Lad os i fred

Lad os i fred
Søndag 27. januar 1991, Lyngby.

Pludseligt gik det løs
så’n helt almindelig nat
mens alle lå og sov

Vi troede ikke rigtigt på det
selvom de sagde det i TV
Men ak, det var desværre en realitet
det kunne vi jo se

Bomber, raketter, missiler
giftgas, kemisk og biologisk krig
Østens og Vestens unge
hører I deres skrig?

Vi vil ikke dø for olien
lad os mennesker i fred
Hvorfor går det ud over os
blot fordi idioterne bli’r vred’

Vi vil ikke støtte jer
hvis I skal kæmpe må I selv
Vi vil ikke gå i krig for olien
og slå os selv ihjel

Tredie verdenskrig

Tredie verdenskrig
Lørdag 19. januar 1991, Lyngby.

Tredie verdenskrig, begyndt ?
O’ hvide due flyv i det blå
Solen skinner stadig, så vidt jeg kan se
Flyv ud og beret om det der skal ske

Er du bange, fjerdragten er pjusket
Fronten venter, du bliver husket
Lev eller dø, krig eller fred
Fald eller vind, er det ægte had

Verdenen i flammer, lig overalt
De kæmpede bragt til de faldt
Thor’s hammer slog hårdt til igen
her er det fjende eller ven

Vi er mange der er bange hvide due
Fly nu ud og beret de som kæmper eller holder vagt
Tredie Verdenskrig, et helvede, tårer og magt
Vi er mange i mørket, men få i lyset

Mit indre koger over

Mit indre koger over
Onsdag 5. december 1990, Lyngby.

Jeg er ved at sprænges
raseriet koger
Mit hoved gør ondt og mit hjerte banker
Jeg sidder alene og tænker mine tanker
Sådan er livet og sådan har det altid været
Og således vil det altid være

Tit drypper det på kinden
det er ikke særligt rart
Jeg ved godt at de siger “Man skal ikke være sart”
Men det er forkert for jeg er bare træt
Træt af at hade, at leve og at skade
Og sådan har det altid været
Og således vil det altid være
Mit hoved er ved at sprænges, jeg går ud af mig selv
Det er så tæt på og jeg er bange for
Jeg en dag slår én ihjel

 

Ragnarock

Ragnarock
11-16. oktober 1990, Lyngby.

Når vi fødes med tænder til at flænse kødet med
fødes vi med hænder, fødes vi i led
Men vi bruger ej noget af det, kun vor teknologi
Om få årtusinder er homo sapiens blevet til lig

Græsset gror godt, men kunstig gødning hjælper
Livet på Jorden hænger tyndt i snoren
Mennesket tænker kun på penge – på sig selv
en dag vil menneskeheden slå sig selv ihje

Ozonlaget forsvinder, drivhusefekten kommer
Danmark bliver solens indre, i Sibirien får de sommer
Havet stiger, landet efterlades goldt og øde
om få årtusinder er menneskene døde

Jordens, Naturens fantastiske evne til at regenerere
når menneskene dør vil naturen stadig eksistere
Vi vil aldrig mere vende tilbage
Vi er en truet race og vor tid var en farce

Ingen tør indrømme fejlene vi gjorde
Vi ødelagde mark, skove og fjorde
Vi dræbte dyrene og tog blot pelsen for penge
Menneskeheden vil dø inden længe

Ingen har ret til at gøre al dette
Vor fælles fremtid er for sent til at flette
Mennesket ødelagde kun sig selv
Vi har dræbt endnu en race, slået os selv ihjel

Giv dit løfte!

Giv dit løfte!
Lørdag 23. november 2002, Hadsund.

Ta’r flasken i min hånd, min ven
og drikker tavst væsken bort, igen
kan jeg føle angsten i tanken, om
at miste dig som ven gør mig tom

En kværkende knude gør maven bedøvet
væsken jeg drikker flår sjælen bedrøvet
Får lyst til at krybe ind i varmen hos dig
som jeg ikke kan, derfor må jeg skade mig
Jeg ta’r flasken i min hånd, min ven
mekanisk uafbrudt, igen og igen

Lov nu at du vil være en livtidsven til mig
Giv dit løfte, for jeg kan ikke klare dit nej

Geniets univers (rap)

Geniets univers (rap)
Fredag 22. november 2002, Hadsund.

/ Surfer gennem dine meningers volapyklabyrinter
springer hovedkulds igennem livet som en panter
Jeg siger fuck det dér og skide være mig dig
Fuck hele verden den kan fucking rende mig
Jeg er for stor, er for smart til dit ordkløveri
jeg er færdig med at tænke før din tanke er i hi
Spekuleren, ordspadseren er min største pli
i geniets univers, der er det sted jeg vil bli’ /

Tonser, gennem livet med en fart på promiller
jeg ryster din verden, knuser håbet så du triller
ned ad bakken knækker nakken ryger i arkivet
jeg vil være på din ene side resten af livet
ser mig ikke mere tilbage, kører bare der ud ad
styrer showet for vildt styrer vildt på en god dag
mine ord er min kværn den er toptunet tjekket
jeg sér det ikke passer dig, er din sfære så knækket?
For … De trivielle tunge tanker du tænker når du bænker den
dog så tænker jeg dem osse men også når jeg går såmænd
og vi ser posemanden sove, ser flaskefolket drikke
den regnvåde neongade og dens sære skikke
Jeg klynger svinet op ad muren råber i en fantasi
vi er alle ofrer for uvilkårlig statsonani
Ikke sidd’ og stene, vi skal ud og mene
men jeg mener hvad jeg mener og jeg er ike alene

Dengang gang jeg var lille og verden den så ud
som et sted at være, var det ikke let at være Knud
Fodboldkamp i skolen, kamp på molen, jeg blev aldrig valgt
tænkte livet igennem og nu spiser jeg æggemad med salt
Jeg er li’som dig, men du ka’ fuckin’ rende mig
for jeg var som et knust spejl i dine tanker, et luftkastel
du valgte det du så, jeg var der ikke, så du satsed’ på dig selv
Hvergang jeg skul’ vælge måtte det gøres som livet gjaldt
Bladene på træerne blev brune og Lyngby voksed’ med årene
Så nu står jeg her i livet og er nået et stykke derudi
længere end læren på skolen truede med og ku’ si’e
Og som min gamle dansklærer sa’e en dag’ til mig
mens flere hørte på “Knud du er god til at formulerer dig”
Jeg vidste da at ordekvillibrisme og syntaxer var en leg
og kan du ikke accepetere geniets filosofi så fuck dig